Vers 57: Fiskeri i et tørt flodleje

• Vigtigheden af ​​at akkumulere fortjenester og visdom
• Ophobningen af ​​fortjenester skubber sindet langs Bodhisattva sti
• Stille det selvkritiske sind

Gems of Wisdom: Vers 57 (downloade)

"Hvilke fiskere leder efter vand i tørre, døde flodlejer?"

[latter] Udover de dumme...

"De, der håber på åndelig fremgang, men som hverken dyrker visdom eller fortjeneste."

Hvilke fiskere leder efter vand i tørre, døde flodlejer?
Dem, der håber på åndelig fremgang, men som hverken dyrker visdom eller fortjeneste.

En fisker-person, der ønsker at fiske i et tørt, dødt flodleje, kommer ingen vegne, for der er intet der, der kan nære det, han vil gøre. På lignende måde, hvis vi håber på at komme videre ad vejen, men vi ikke akkumulerer fortjeneste og akkumulerer visdom, så er det det samme. Vores sind er som et tørt, dødt flodleje. Grundlæggende skaber vi ikke årsagen til åndelig fremgang. Okay?

Ophobningen af ​​visdom er det, der faktisk kommer til at befri sindet fra urenheder. Det er ved at meditere over tomhed og få en direkte opfattelse af tomhed. Men før det studerer tomheden, tænker over det og så videre.

Ophobningen af ​​fortjenester er lige så vigtig. Når du stiger op Bodhisattva stier – selvom når du først kommer på vejen til at se, er det hele det ultimative bodhicitta, visdom indser tomhed, det er det, der menes med stien, den persons sind – men det er akkumuleringen af ​​fortjenester, der gør sindet i stand…. Det er det, der skubber sindet videre. Det er akkumuleringen af ​​fortjenester, der gør dig i stand til at opnå erkendelser af tomhed, og så videre.

Akkumulering af fortjenester er som at akkumulere godhed. Det involverer berigelse af sindet. Så oprensning er en del af det. At øve generøsitet. Etisk adfærd. Fortitude. Alle de forskellige Bodhisattva praksis, som vi gør for at berige sindet med denne positive energi. Og det er så vigtigt. For uden den får vi ikke de øvre genfødsler, som vi bliver nødt til at have for at praktisere vejen og udvikle visdom indser tomhed. Og også, uden akkumulering af fortjenester, vil vores sind ikke være frugtbart og modtageligt nok til faktisk at have erkendelsen af ​​tomhed.

Så kan du måske sige, men for tilhørerne og ensomme realiser behøver de ikke så meget ophobning af fortjenester, som bodhisattvaerne gør for direkte at indse tomhed.

Nej, det kan man sige. Så hvorfor tager vi ikke bare den ting, hvad er det store ved at akkumulere fortjeneste, hvis du kan få den direkte erkendelse af tomhed uden at samle så meget fortjeneste, og tomhed er det, der befrier dig, hvorfor går vi ikke bare igennem hører sti?

Nå, grunden er, at for at komme videre langs Bodhisattva stier, du har brug for disse utrolige ophobninger af fortjenester, der går langt, langt ud over dem, der er gjort af tilhørerne og ensomme realiserere. Og så ender du med at nå et andet mål. Fordi tilhørerne og ensomme realiserere vil opnå befrielse fra samsara, har de stadig de kognitive obskureringer på deres sind. Men bodhisattvaerne vil opnå fuld opvågning, der er befriet for begge tilsløringer – de lidelsesfulde tilsløringer og de kognitive tilsløringer. Og derfor har du brug for, at din akkumulering af fortjenester er meget større og meget bredere, og du har brug for, at din erkendelse af visdom er mangefacetteret. Du ved? I hører og ensomme realiser-køretøjer bruger du normalt én begrundelse for at indse tomhed. Og én begrundelse er god nok. Du ved? Men hvis du vil følge Bodhisattva køretøj, for at lære andre skal du være i stand til at nærme dig tomhed fra mange, mange forskellige perspektiver – og kende mange forskellige ræsonnementer – så du kan lære disse forskellige ræsonnementer til følende væsener alt efter, hvem der er mere modtagelig for hvilke ræsonnementer kontra en anden en. Og så for at lære dem, skal du kende dem, skal du meditere på dem. Og så, mens den tomhed, du indser, er den samme, påvirker den virkeliggørelsen af ​​tomheden, fordi du er i stand til at komme til den fra så mange forskellige perspektiver. Okay?

At gå fra en Bodhisattva niveau til det næste, du har brug for akkumulering af fortjenester for at gøre det. Det er ikke kun ved ophobning af visdom, du går op Bodhisattva stier. For selv om din visdom øges i kraft, for at reducere og eliminere urenheder - efterhånden som du går videre fra seens vej, vej til meditation, vej uden mere læring, din visdom bliver mere kraftfuld og kan eliminere flere niveauer af urenheder – du har også brug for den ophobning af fortjenester, der vil give din visdom styrke og kraft til at kunne gøre det.

Du skal akkumulere fortjeneste hele vejen igennem Bodhisattva sti. Det er derfor, i sutra-køretøjet, det tager tre utallige store æoner at gøre det, mens du i Śrāvaka-køretøjet kommer til befrielse i - fra det tibetanske synspunkt tre liv, fra Therevada-synspunktet syv liv. Så det går meget hurtigere for dem. Men erkendelsen og evnen til at gavne følende væsener er drastisk anderledes. Okay? Så vi vil gerne ind i Bodhisattva sti fra begyndelsen og gå ligeud. Okay?

Samlingen af ​​fortjenester modnes primært i formlegemerne af Buddha, og det er dem, der muliggør en Buddha at kommunikere med følende væsener. Så de er ret vigtige. Og ophobningen af ​​visdom modnes primært i dharmakaya, sindet af Buddha, og ultimative natur af det sind. Okay? Så de supplerer hinanden, de to ophobninger komplementerer hinanden. Du har brug for dem begge. Men de modnes primært på forskellige måder. Men det er ikke sådan, at du kan akkumulere al værdien af ​​Buddhaskab uden også at udvikle akkumuleringen af ​​visdom. Og få Buddha kroppe, men uden at få dharmakaya. Nej. du opnår alle de Buddha kroppe på samme tid. Så disse to ophobninger skal bringes til kulmination på samme tid.

En af grundene til at tantra er så kraftfuld – det er en af ​​grundene – er, at den sætter dig i stand til at samle den nødvendige værdi på Bodhisattva vej hurtigere end Pāramitā (eller det vidtrækkende) køretøj gør. Og det er på grund af særlige måder, du har til at meditere i Vajrayana. Okay?

[Som svar til publikum] Er det relateret til det, vi diskuterede i går, at vi er så fokuserede på det, jeg ikke laver, og udvælger fejl hos os selv, så selvom vi samler værdier, er vi nede i dumper hele tiden, fordi vi kritiserer os selv.

Som jeg sagde i går, når vi har denne selvkritiske holdning, er det en negativ mental tilstand. Så det vil hæmme vores skabelse af fortjeneste. Okay? Fordi fortrydelse…. Fortrydelse er meget anderledes end selvkritik. Okay? De er meget forskellige mentale tilstande. Og det er det, vi virkelig skal se. At fortryde vores negative handlinger er en dydig mental tilstand. At sidde der og kritisere os selv og fortælle os selv, at vi er så dumme, og at vi ikke øver os korrekt, er ikke en dydig mental tilstand. Okay? At lære at se på os selv og evaluere os selv og sige: "Jeg skal forbedre mig på dette område, jeg skal arbejde mere på det her," det er en dydig mental tilstand. Men at kritisere os selv for ikke at gøre det er en hindring. Okay? Og vores problem er, at vi ikke kan kende forskel på dem.

Fordi den, der siger: "Okay, det ville være rigtig rart, hvis jeg stod op tidligere. Jeg er nødt til at fokusere lidt bedre på mine morgenøvelser i stedet for at skynde mig igennem dem, og måske bremse dem og fokusere dem. Eller lære, hvordan man måske går hurtigt i én del, så jeg kan fokusere på de vigtige dele af sadhana, så jeg skal lære at gøre det bedre.” Så det er ret realistisk. Og din hensigt dér er virkelig at forbedre din praksis. Okay? Det er anderledes end at sige: "Åh, jeg skynder mig altid gennem mine øvelser. Jeg gør dem ikke godt. jeg virkelig bør stop og meditere på tomhed, men det vil jeg bare virkelig ikke, fordi jeg er så doven. Og hele min praksis er jeg bare så doven hele tiden.” Hører du forskellen på de to måder at tænke på og tale til os selv? Så den første bliver mere opmuntrende. Det er ligesom, "Okay, det ville være godt for dig at gøre, så lad os tænke over fordelene ved at gøre det og gå videre og gøre det." Og den anden er bare nedslående, ikke?

Så det er forskellen. Og det er derfor, det er så vigtigt virkelig at stoppe dette selvkritiske sind. Okay?

Det sker nogle gange, når du læser sutraerne, nogle gange Buddha vil virkelig irettesætte nogen og sige "Du tåbelige monastiske, hvad laver du og tænker sådan? Det er helt forkert." Når han gør det, er det for at få personen til at have en følelse af den positive form for skam. Du ved? Og husk, at der er to betydninger af "skam", selv på engelsk. Den ene er den negative "Jeg er så dårlig, jeg er iboende dårlig, jeg er håbløs." Men den anden er: "Jeg har et vist potentiale, men jeg bruger det ikke." Du ved? Eller: "Jeg repræsenterer en gruppe, men jeg spolerer virkelig."

Dette vil for eksempel være, hvis Buddha irettesatte en af ​​disciplene for en slags forkert syn, vil disciplen sige: ”Åh, ja, han har ret, jeg tænkte ikke ordentligt. Jeg har dette potentiale, og jeg blev virkelig fanget i mig selv forkerte synspunkter, og det vil jeg gerne ud af forkert syn så jeg virkelig kan tilbagebetale Buddha's venlighed for at lære mig, og du ved, gøre nogle fremskridt. Så jeg skammer mig over, hvordan jeg blev hængende i det her forkert syn hvilket var fuldstændig unødvendigt.”

Forstår du tonen der? Det er den positive form for skam. Den negative form for skam – som er det, vi i Vesten normalt tænker på, når vi hører ordet – er: "Nå, du er så ude af stand, selvfølgelig havde du en forkert syn. Du vil aldrig have den rigtige udsigt. Du ved, bare lad være, fordi du er så dum."

Okay? Så du ved, den dydige følelse af skam er noget godt, og det er derfor Buddha vil irettesætte nogen. Og den person kan også irettesætte sig selv på samme måde. Som, "Jamen, jeg er en tilhænger af Buddha, hvad skete der med mig, at jeg holdt helt fast i det her forkert syn? Det er ikke særlig godt. Du ved? Jeg er rigtig glad for Buddha skældte mig ud, fordi det fik mig til at vågne, og nu vil jeg lægge min energi i den rigtige retning.”