Vers 77: Frihed fra frygt

• At have dyb forståelse af, hvordan tingene eksisterer
• Hvad vi har brug for og ikke behøver at frygte
• Selvtillid
• Vigtigheden af ​​at praktisere modgiftene i vores meditation sessioner

Gems of Wisdom: Vers 77 (downloade)

Vers 77,

Hvem blandt dem med stærk selvtillid behøver at frygte noget, der eksisterer?
Dem, der har opnået sandheden og er ubesmittede af fejl.

"De, der har opnået sandheden og er ufarvede af fejl" refererer til buddhaerne, fordi de kan opfatte den ultimative sandhed og den konventionelle sandhed både korrekt og samtidigt og ikke kan se nogen modsætning mellem dem. Så når vi har den dybe forståelse af, hvordan tingene eksisterer, så er der intet at frygte overhovedet.

Når de taler om Buddha de har forskellige sæt af kvaliteter Buddha og den ene er, at Buddha er frygtløs. Og der er fire forskellige former for frygtløshed. Men det er interessant at tænke på, her er Buddha frygtløs, når frygt og bekymring og angst styrer så meget af vores liv.

Buddha sagde også, at nogen, der frygter noget, de ikke behøver at frygte, er et fjols. Og nogen, der ikke frygter det, de burde frygte, er også et fjols. Hvis du ser på det: nogen, der frygter ting, der ikke skal frygtes. Hvad er eksempler på det? Andres meninger om os. Og alligevel hvor meget af vores tid og energi bliver brugt på at bekymre os og være bange for, hvad andre mennesker tænker om os? Når man tænker over det.... Det kunne være meget interessant at skrive ned, hvor meget tid du bruger på at tænke på forskellige ting. Som "denne person er sur på mig. Åh nej." "Denne person tror, ​​jeg gjorde noget, jeg ikke gjorde. Åh nej." "Denne person tror, ​​jeg er en idiot, fordi de stillede mig et spørgsmål. Åh nej." "Denne person tænker dah dah dah dah dah...." Du ved? Hvor meget tid vi bruger på at bekymre os og bekymre os om, hvad folk tænker om os. Men er det noget, der er værd at bekymre sig om? Slet ikke. Slet ikke. Og alligevel er vi så fuldstændig bekymrede over, "Godkender de mig? Eller afviser de mig? Roser de mig? Giver de mig skylden? Har jeg et godt ry? Har jeg et dårligt ry? Beskylder de mig for noget, jeg ikke gjorde?” Og vi er så bange. Og alligevel er det ikke noget, der virkelig er værd at være bange for.

På samme måde skal du bare tænke i dit liv på alle de ting, du bliver bange for, som aldrig sker, og at der ikke er nogen rigtig god grund til at være bange for disse ting. Som om du har ondt i maven og så "Åh! Det betyder, at jeg har mavekræft, jeg skal dø.” Lidt overdrevet. Du ved? Men når du tænker (i vores liv) på grundlag af en lille mængde beviser, går vi igennem og kommer ud med en fantastisk konklusion, som så skræmmer os. Og intet af dette sker sandsynligvis, det hele skyldes kun vores fantasi.

På den anden side de ting, som vi burde være bange for – som at skabe negative karma og falde ind i de lavere riger – det kommer ikke engang ind i vores sind. Når vi er vrede, tænker vi aldrig "Åh, jeg ødelægger fortjeneste ved at være vred." Tænker du nogensinde det, når du er vred på nogen? Stopper du nogensinde op og tænker på al den fortjeneste, som jeg skabte ved at meditere, gøre generøsitet, holde min forskrifter, jeg ødelægger det ved at blive vred på denne person. Tror du det? Hvis du virkelig tror på karma det stopper vrede straks. Fordi det er ligesom, hvorfor skal jeg spilde min fortjeneste på denne idiot? [latter]

[Som svar til publikum] Den tanke har måske allerede været der, så så renser du. Men du skærer det i det mindste. For så ofte kommer tanken, hvis vi ikke klipper den, bliver den ved og ved, og i to eller tre uger er vi i dårligt humør med alle, vi ser. Fordi når vi først bliver i dårligt humør, hvorfor så blive vred på én person, når vi kan være i dårligt humør og blive vrede på verden? Du ved? Og så snart er alle omkring os ligesom [skubber væk]. Og i mellemtiden ødelægger vi vores egen fortjeneste.

Det, vi bør være bange for, er vores lidelser, og vores lidelser, der kommer op. Så det var i den forbindelse, at Milarepa sagde, at han var bange for de otte verdslige bekymringer, og så gik han til bjergene for at meditere, og ved at meditere og selvfølgelig opnå erkendelser og have den selvtillid, der kommer fra erkendelser, så var han ikke længere bange.

Men det er meget interessant…. Fordi ægte selvtillid kommer af at have korrekt forståelse. Men når vores namtok, vores forforståelse fungerer, vi har en enorm selvtillid til, at det, vi ser, er sandt. Gør vi ikke? Når vi er angste, har vi en enorm selvtillid til, at vores angst er umagen værd. Det er den forkerte form for selvtillid. Er det ikke?

Så for virkelig at tænke over dette. For ikke at være bange for ting, som vi ikke behøver at være bange for. Og alligevel at være bange for de ting, som vi burde være bange for.

Frygt betyder ikke lammet i frygt. "Åh, jeg er så bange for at generere vedhæftet fil! Ahhh!" Ikke som det. Men du er bare klar over, hvad der sker, når de otte verdslige bekymringer udspiller sig, når lidelserne opstår, og det er som om det her ikke vil tage mig i en god retning. Og jeg er bekymret.... Jeg frygter den slags resultat, det vil bringe. Og så hjælper det virkelig med at give os et fastere, klarere sind til at begrænse ikke kun fysisk og verbalt, men også at skære det i vores sind.

[Som svar til publikum] Men først skal vi have noget visdom, der kan skelne, hvad vi skal øve, og hvad vi skal opgive på vejen. Hvis vi ikke har den visdom, så ved vi ikke, hvad der er nytteløst at være bange for, og hvad der er værd at bekymre sig om. Så derfor er det så vigtigt at høre lærdomme og tænke over læren og kontrollere dem og sikre sig, at de er sande. Og så ved vi, hvad vi skal øve os og opgive, og så kan vi vælge vores frygt rigtigt i stedet for, at vores frygt bare kommer op og overvælder os fuldstændigt og efterlader os som en pludrende idiot, der ikke kan tænke klart. For det er sandt, ikke? Når vi bliver rædselsslagne, kan vi ikke tænke klart. Hvor bringer det os hen?

[Som svar til publikum] Okay, så du bliver vred på en anden, så anvender du en form for modgift... Men ser du, du bruger ikke rigtig modgiftene. Det, du gør, er at sige, "Jeg burde ikke tænke sådan her. Jeg burde ikke have det sådan.” Hvis du virkelig anvender modgiftene, så forsvinder den tanke, og der er ingen vrede energi tilbage til at vende tilbage til dig selv. Men hvis du bare intellektuelt reciterer "Åh, den person er venlig, fordi de gav mig en kop te og bla bla bla," tror du ikke rigtig på det, så du har det vrede energi, og det du virkelig gør er at sige til dig selv, "Jeg er en dårlig person for at være vred, jeg er en dårlig person for at være vred...." og så fylder du din vrede. Og fyld din vrede og anvendelsen af ​​modgiftene er meget forskellige.

Når vi bemærker, at der opstår lidelser, er der ingen grund til at blive sur på os selv. For det forværrer kun problemet, ikke? Og gør, at vi virkelig ikke tænker klart.

[Som svar til publikum] Right. Tak fordi du tog dette op. Det er meget vigtigt, at vi praktiserer alle disse modgifte i vores meditation. Ikke bare at gentage dem mekanisk, men faktisk overveje dem, så hele vores perspektiv ændrer sig. Og på den måde integrere disse modgifte i den måde, vi ser verden på. For i så fald virker modgiftene. Når vi kun intellektuelt siger det, så er det i bunden af ​​det: "Jeg burde ikke have det sådan, for åh ja, det er virkelig min karma Når jeg vender tilbage, er der ingen grund til at være vred på denne person, og jeg ødelægger min fortjeneste ved at være vred på dem, bla bla bla….” Men vi tror ikke rigtig på det. Alt, hvad vi gør, er dybest set at sige "Jeg er dårlig til at tænke eller føle, som jeg gør." Og det er ikke meningen.

Det er virkelig vigtigt i vores meditation til meditere på disse ting længe nok, så det virkelig genererer en følelse, og vores perspektiv virkelig begynder at ændre sig.