Vers 9: De lænker, der binder os

• Hvordan sindet af vedhæftet fil følger os selv når vi går på tilbagetog
• Hvordan vi let falder ind i vaner med tvivler og distraktion selv i en god situation for fokuseret praksis

Gems of Wisdom: Vers 9 (downloade)

Det forrige vers, vi gjorde, vers 8, var: "Hvad er fængslet svært at undslippe, selvom vi har nøglerne?" Og svaret var: ”Indviklede personlige forhold som f.eks vedhæftet fil til familie og venner.” Fordi de indviklede personlige forhold holder os fyldt med vedhæftet fil og bekymringer og frygt og forsøger at behage folk og alle mulige slags ting. Så følger det næste vers deraf. Den siger: "Hvad er de lænker, der binder en, selv når man har forladt det fængsel?"

målgruppe: Nostalgi.

Ærværdige Thubten Chodron: Du kommer derhen! “Attachment til verdslige aktiviteter, selv når man lever i tilbagetog.”

Hvad er de lænker, der binder en, selv når man har forladt det fængsel?
Attachment til verdslige aktiviteter, selv når de bor på tilbagetog.

"Verdensaktiviteter" betyder ikke kun ting, vi gør, men det betyder også de ting, vi tænker på. Du kan adskille dig fra disse indviklede forhold på et fysisk plan og tage til klosteret eller tage på retreat eller hvad som helst, men hvad er dit sind så fyldt med, når det er der? Dine gamle vaner. Du gættede nostalgi, så det lyder som din gamle vane. Vi ser tilbage på de verdslige aktiviteter, som vi plejede at lave, og går, "Åh, det var så dejligt, det var så vidunderligt. Husk de gode gamle dage.... Husk de gode tider..." Og vi fylder vores sind med alle mulige vidunderlige minder.

Det er det, nostalgi er, det er en opdigtet fortid, ikke? Vi opdigter disse vidunderlige ting og: "Jeg savner det, og jeg vil have det, og hvordan var det, at jeg forlod det?" Og så fabrikerer vi noget, og så er vores sind totalt distraheret, selvom vores krop er på et kloster eller på tilbagetog.

Andre af os kan have andre mønstre. Her blev der fokuseret omkring vedhæftet fil. Attachment til verdslige aktiviteter. Så det kunne være, måske er vi sådan en, der bliver involveret i alles forretning og skal løse alle deres problemer. En problemløsning. Så du tager til klosteret, du tager på tilbagetog, hvad tænker du på hele dagen? “Åh, sådan og sådan har dette problem, så og så er deprimeret, så og så er selvmordstruet, åh, disse mennesker har ikke penge nok til at leve, hvad skal der ske? Det her kommer til at ske, det her, det her…. Hvordan kan jeg rette det? Åh, mine slægtninge har ikke penge nok, måske skulle jeg åbne en forretning og skaffe dem nogle flere penge. Måske skulle jeg ringe til dem og sikre mig, at de er okay. Måske skulle jeg gå på Facebook og snakke med dem. Måske skulle jeg sende dem en Dharma-bog…. Måske…. måske…." Og vores sind er igen fuldstændig fyldt med alle vores gamle vaner, og forsøger at løse alles problemer. Og send dem en e-mail, send dem et brev. Bare en lille kort bemærkning.... Du ved, at vi fortæller os selv bare for at lade dem vide, at vi bekymrer os. Men faktisk, der går vi og prøver at løse problemet.

Jeg kendte en person, som endelig, efter mange års indsats, byggede et retreathus, indrettede det rigtig pænt, var i et meget godt miljø, kom på tilbagetog og så – jeg kan ikke huske, om denne person havde visumproblemer eller ej, men de andre mennesker omkring havde visumproblemer. Så pludselig er det hende, der prøver at gå ned til det udenlandske registreringskontor og overtale dem til at give folk visum osv... Og således sluttede tilbagetoget. Fordi dit sind bare bliver revet med af forskellige ting.

Eller du går i klosteret, du går til retreatstedet, og du bliver ved med at tænke på alle de projekter, du var involveret i før, som var så gode og så gavnlige. Og: "Måske skulle jeg gå tilbage. Du ved, jeg lavede Reiki før, jeg hjalp virkelig folk. Så måske skulle jeg gå tilbage og gøre det. Eller jeg skulle lave fysioterapi. Jeg hjalp virkelig folk dengang. Nu sidder jeg bare her, ved du det? Lidt at se på min navle, og ved du det? Jeg vil gøre noget. Jeg var lærer før. Jeg hjalp virkelig folk. Jeg så resultatet af det. Jeg var terapeut før. Jeg var…." Du ved, hvad end du var før. "Og så jeg hjalp virkelig folk med dem, og det er måske virkelig mere værdifuldt...." Og så går dit sind til vane tvivler, fordi det er en sædvanlig måde at tænke på. Med vedhæftet fil at være nogen. "Jeg var i militæret før. Jeg havde den slags rang, og jeg gjorde den og den...." Uanset hvad det var.

Der var vi. Attachment til vores gamle identitet, vedhæftet fil at føle, at vi havde en plads i verden. Nogle gange, når du går ind i klostret, tager du af sted og laver et retreat, det er ligesom, "Nå, hvem er jeg?" Og så: "Jamen, jeg må hellere etablere en identitet ret hurtigt."

Hold øje med alle disse gamle sædvanlige måder at vedhæftet fil kommer ud, selvom vi måske trækker os ud af den fysiske situation. Det er meget vanskeligt at begrænse sindet og genskabe vores mentale vaner.

Der er en historie om den femte Dalai Lama, Den Store Femte, som han kaldes. Da han var meget ung lama der havde clairvoyante kræfter kom for at besøge ham og de unge Dalai Lama's ledsager vendte ham tilbage og sagde: "Han er på tilbagetog." Og lama sagde: "Nå, fortæl ham, at jeg så ham på markedspladsen i morges." Og senere, i pausen af ​​retreatet, fortalte ledsageren det til de unge Dalai Lama, og han sagde: "Nå ja, det var rigtigt, jeg blev virkelig distraheret i mit meditation og jeg drømte om markedspladsen." Så det sker for alle, tror jeg.