Tvivler

• Sindet, der er usikker på sig selv
• Vi bør praktisere den del af Dharmaen, der giver mening og gavner os
• Tvivler det er ærlige spørgsmål og nysgerrighed er godt
• At have tillid til vores egne evner

White Tara Retreat 28: Koncentrationshindre af tvivler (downloade)

Den sidste af de fem forhindringer er tvivler. Dette er sindet, der er usikker på sig selv. Vi har tvivler på mange forskellige områder af vores liv. Men her den svære slags tvivler er når vi tvivler Dharma-læren, eller når vi tvivler vores egen evne, eller vi tvivler om stien bringer resultatet. Den slags tvivler immobiliserer os.

De siger, at hvis du har en nål med to spidser, kan du ikke sy med den, for det går ikke på denne måde, og det går ikke på denne måde. Når vi har tvivler om læren, om vores egen formåen, om vejen, den slags ting – så sidder vi virkelig fast. Det bliver en meget stor distraktion i vores meditation for så sidder vi der og siger: "Hvad laver jeg her?" Hvis vi tvivler os selv, så lyder vores sind: "Nå, jeg laver retreat, men måske burde jeg studere mere." Så hvis vi går til studiet, tænker vi: "Nå, jeg studerer, men måske skulle jeg gøre mere social service og engageret buddhisme." Så gør vi det og siger: "Åh, jeg har så travlt med at gøre det, jeg er nødt til at trække mig mere tilbage." Uanset hvad vi gør, forbliver vi i en tilstand af tvivler– så vi gør ikke, hvad vi gør af hele vores hjerte.

Det taber helt klart vores energi, og det taber renheden af ​​vores motivation. Vi er ikke helhjertede i det, "Måske burde jeg ikke - måske burde jeg ikke blive ordineret." Hvis du ikke er ordineret, "Nå, måske skulle jeg ordinere." Så klør vi os i hovedet med tvivler om læren. "Gjorde Buddha virkelig lære genfødsel? Jeg ved ikke. Jeg synes, det er en ret mærkelig ting. Og så-og-så i sin bog sagde Buddha lærte det ikke." Nå, den person kender jeg ikke, men jeg finder mange beviser i den [buddhistiske] kanon på det modsatte. Det Buddha helt sikkert lært det. Men vi hænger fast i det her tvivler, "Jeg ved ikke, om jeg tror på genfødsel eller ej." Det er ikke vigtigt, at du i dag beslutter dig for, at du tror på genfødsel. I stedet for at sidde fast i tvivler, tænk på alle de grunde, der er forklaret til eksistensen af ​​genfødsel. Tænk virkelig over det med et åbent sind. Hvis det stadig ikke giver meget mening for dig, så sæt det på bagbrænderen. Det er okay. Vend tilbage til det senere.

Øv den del af Dharmaen, der virkelig giver mening for dig og gavner dig. At gå videre på den måde er meget bedre end at sidde fast i tvivler det kommer ingen vegne. Selvfølgelig, når vi studerer og lærer, er der så mange spørgsmål, der dukker op. Den slags tvivler er rigtig god. Den type vil opmuntre os til at forske mere, tænke, lære mere og meditere på læren. Den slags nysgerrighed er ikke det, jeg kalder tvivler. Her, hvad jeg kalder tvivler Det er virkelig, når vi sidder helt fast, og vi ikke forsøger at studere og finde et svar, eller vi studerer, og vi tænker ikke rigtig over, hvad vi har hørt med et åbent sind, eller vi sidder bare og pusler uden at gøre noget. Det er den slags tvivler som jeg taler om.

Løsningen på det er først og fremmest at indse, at dette er en hindring på vejen. I stedet for at tro, at dette er et dydigt sind, så genkend det som egoet, der kaster en skruenøgle i motoren, så vi ikke bliver fanget af det. I stedet undersøger vi virkelig. Vi lærer, vi tænker os om, og vi bringer en vis løsning på vores tvivl. Er det forstået?

Jeg vil især understrege, at vi skal have en vis tillid til vores egen formåen. Vi kalder det "praktiserende Dharma" af en grund. Øvelse betyder, at det er noget, vi gør igen og igen og igen, hvilket betyder, at vi ikke starter øvelsen efter at have gennemført alt og ved, hvordan vi gør alting perfekt. Det er ikke sådan, vi begynder. I stedet for at tvivle på os selv tænker jeg: "Åh, jeg forstår det ikke. Jeg er så dum. Vil det her bringe mig nogen vegne alligevel?” I stedet for det skal du bare tænke: "Se, jeg har det Buddha natur. Jeg har potentialet til at blive et fuldt oplyst væsen. Selvfølgelig vil der være forhindringer fra mit sind og mit sind karma men det er ikke noget nyt. Så længe jeg har troen, og aspiration, og interesse, og glædelig indsats og iver, og jeg er villig til at lægge min energi i, så kan jeg selvfølgelig komme et sted hen.” Den form for tro på os selv er virkelig vigtig.

Vi skal ikke føle os slået ned af livet. "Åh, mit liv er bare en stor hindring, en stor forhindring. Jeg vil gerne gøre så mange dydige ting, men jeg kan ikke. Stakkels mig." Det bringer os ingen vegne. Vi bør have et optimistisk sind og så bare gå efter det. Mange af de ting, som vi betragter som hindringer, er ikke hindringer. Det er bare vores sind, der finder på dumme historier. Hvis vi virkelig prøver, vil vi se, at det, vi betragter som en stor forhindring, faktisk kan forsvinde uden særlig stor indsats. Hvis vi prøver. Hvis vi fortæller os selv, at det er umuligt fra starten, så bliver det det. Okay. Gå efter det!