De 10 ikke-dyder: Tom snak

• Multitasking
• Taler om værdifulde emner
• Forbindelse med mennesker, men opmærksom på motivationen
• At være opmærksom på, hvor lang tid vi sidder og snakker

Vi talte om hårde ord i går. Og nu vores favorit: tomgang.

Så det gør vi meget. Selv her på klostret. Vi kan snakke hele dagen lang. "Blah blah blah…." Forhåbentlig er det, vi prøver og gør, virkelig - fordi vi er i dette miljø - at se vores tale lidt mere. Se de emner, vi taler om. Se, hvor meget vi snakker.

Jeg ved ikke med jer andre, men jeg har svært ved at tale og lave noget andet. Jeg multitasker ikke særlig godt. Jeg kender mange mennesker – Du kan se, når du taler i telefonen, de taler til dig i telefonen, og de laver også et par andre ting. Og de taler meget godt, men du undrer dig – i det mindste undrer jeg mig altid – hvor meget de egentlig forstår samtalen. Fordi det kan jeg godt, og bare lidt videregive det, og det lyder som om, jeg er interesseret, men jeg er ikke rigtig til stede med personen. Og i mit sind, hvis jeg ikke rigtig er til stede der sammen med personen, så bliver det en slags tom snak, fordi jeg bare er "bla bla bla."

Jeg synes, det altid er bedre, hvis du sætter dig ned for at have en samtale, så skal det være noget interessant, ellers vil du ikke blive ved med at sidde der. Og hvis det er noget interessant, så er det forhåbentlig noget værd. Selvom jeg ved for mange mennesker, at det er ekstremt interessant at tale om, hvor du kan få den seneste nye bil, og så videre og så videre. Jeg synes, det er ret kedeligt. Men vi bør prøve at føre samtaler, hvor der virkelig er en deling med andre mennesker.

Det betyder ikke, at alle vores samtaler skal være meningsfulde diskussioner fra hjerte til hjerte. Men i det mindste i vores sind at prøve at relatere det til Dharmaen på en eller anden måde. Og at være forsigtig med de emner, vi taler om. Fordi hvad end vi taler om, kommer normalt til os i vores meditation senere.

Derfor holder vi tavs under retreats, for når man snakker så sætter man sig ned og meditere, husker du samtalen, og den er: "Åh, det glemte jeg at fortælle dem." Eller: "Jeg skulle have sagt dette...." Eller: "Det sagde de, jeg spekulerer på, hvad de egentlig mente med det...." Og så begynder sindet at snurre ind meditation til en samtale med tom snak, som vi lige har haft.

Der er visse tidspunkter, visse omstændigheder, visse mennesker, hvor måden du forbinder på er bare ved at chatte med nogen, så hvis du gør det, bare for at være opmærksom på, at det er det, jeg gør. Og har en bestemt grund til at du gør det. Og gør det kun i en vis mængde tid, brug ikke timer eller endda en time på at gøre det, fordi hele livet kan gå og…. Jeg ved ikke med dig, men ofte den slags samtaler kan jeg ikke engang huske, hvad vi talte om dagen efter. Gør du? Jeg ved ikke. Jeg glemmer ofte. Det er ligesom en overbelastning af information.

Og så også, hvor lang tid vi kan bruge på at tale om mad... Det her undrer mig bare. Når du besøger familie, og så sidder du i timevis og snakker om, hvilken restaurant du skal på, eller hvilken mad du skal lave, hvad du kan lide... Timer og timer. Og så selvfølgelig, når du sætter dig ned for at spise den mad, du har talt om i timevis, taler du stadig med hinanden, og du smager ikke rigtig den mad, som du blev færdig med at tale om.

Det er sandt, er det ikke? Jeg timede det en gang med familien. Du ved, 45 minutter tog det dem at beslutte, hvilken slags take-out de vil have. Og det var sådan, alle forbandt sig med hinanden, hvad de talte om.

Så bare for, på en måde, ikke at bruge så meget tid på at chatte om ting, der ikke er umagen værd. Og altid ikke at føle, at vi bliver udsat for den slags samtaler. Nogle gange føler vi, "Åh, jeg er bare sammen med nogen, du er nødt til at gøre det her...." Men så, du ved, der er en måde at styre samtalen til noget, der måske er noget mere tofu-ey, og ikke så useriøst.

Og så også at overvåge, hvor længe vi taler. Fordi vi alle har været i telefonen med en, der bare ikke kan være stille. Men vi føler aldrig, at det er os. Men måske andre mennesker gør, og de ville bare ønske, vi ville være stille efter et stykke tid, fordi vi fortsætter "bla bla bla," ved og ved og gentager os selv, fortæller de samme gamle historier om dette og hint, som vi fortalte sidst. tid…. Så bare for at være opmærksom på det.

Det betyder nu ikke bare at holde helt kæft. Men bare for at være forsigtig og opmærksom på, hvem vi taler med om hvilket emne og til hvilket formål.

For hvis vi taler og snakker og snakker, ved jeg ikke med dig, men jeg bliver udmattet. Jeg bliver helt udmattet. Og så derfor synes jeg, det er godt bare at overvåge os selv. Når folk kommer, så taler vi lidt, så undskyld os selv og går en tur, vær stille lidt, og så tager os lidt mere af de besøgende. Men hjælp også vores besøgende med at lære at finde den ro, der kommer gennem ikke at skulle konstant gå bla bla, 24/7.

Selvfølgelig tror vi alle, at det er dem, der taler så meget. Ikke os. Selvom der er to personer involveret i samtalen, ikke? [Latter]