Ni-punkts dødsmeditation

• Gennemgang af punkterne i meditation
• Kommentar til det tredje punkt
• Besiddelser og karma vi skaber for at erhverve dem
• Venner og slægtninge og karma vi skaber i forhold til dem
• Hvad følger med os ind i det næste liv

Essensen af ​​et menneskeliv: Nipunktsdøden meditation (downloade)

Je Rinpoche siger,

Tænk derfor, når du ser og hører om andres død,
"Jeg er ikke anderledes, døden kommer snart,
sin sikkerhed i nr tvivlermen ingen sikkerhed for hvornår.
Jeg må sige farvel til min krop, rigdom og venner,
men gode og dårlige gerninger vil følge som skygger.

Dette indkapsler den ni-punkts død meditation. Den første store pointe er, at døden er bestemt. Den har tre underpunkter. Derefter den anden dur, at dødstidspunktet er ubestemt, som også har tre underpunkter. Og så det tredje punkt, som er på dødstidspunktet vores krop, ejendele og kære bliver her, men vi tager kun vores karma med os.

Jeg har talt om de to første punkter I dag tænkte jeg at tale om det sidste, for hvis vi virkelig meditere på dette sidste punkt – hvad vi tager med os på dødstidspunktet – hjælper det os virkelig med at få vores prioriteter meget, meget klare. Fordi det hjælper os med at tænke på karma som vi har en tendens til at skabe i forhold til vores krop, ejendele og venner og slægtninge. Og det karma kommer med os, men de objekter, som vi skaber karma i forhold til, lad være.

Besiddelser er den nemmeste. For at få ejendele er det meget nemt at skabe en enorm mængde negativ karma. Vi lyver. Vi bøvler med skatter og gebyrer. Vi laver beskidte forretningsaftaler, som vi rationaliserer. Vi snyder kunder, overlader folk. Det her med "at tage det, der ikke er blevet givet frit." Det kaldes at stjæle, men det involverer madlavning af bøger, afpresning, udnyttelse, alle former for forkert levebrød, som folk lever for at tjene til livets ophold. At bygge våben eller kemikalier, der bruges til at dræbe mennesker og så videre. Når du ser dig omkring, engagerer folk sig i en eller anden form for levebrød for at få ejendele. Selv handel med stoffer. Det omfatter alle de ulovlige levebrød, såvel som de "lovlige", der udføres ulovligt. Men vi skaber så meget negativt karma, af grådighed og vedhæftet fil, for at få ejendele, og dog på det tidspunkt, vi dør, bliver ejendelene her, den karma kommer med os.

Når vi prøver at få penge for at få ejendele, for at få alle de ting, vi ønsker, når vi ikke kan få pengene, bliver vi vrede. Når vi får ejendelene, og de ikke er så gode, som vi troede, de ville være, bliver vi vrede. Når de ikke gør os glade, som de skulle, bliver vi vrede. Når de går i stykker bliver vi vrede. En masse karma også skabt mhp vrede i forhold til ejendele. Og alligevel når vi dør alle pengene, bliver alle ejendele her. Og så skal dine venner og slægtninge igennem dem. Og de ser på alt, hvad du har haft, og alt, hvad du har klamret dig til, i alle dine skuffer, i alle dine skabe, som du ikke kunne få dig selv til at give væk og dele med andre følende væsener, der har brug for ting. Og så tager de alle de ting, der var så dyrebare for dig, og de giver dem bare væk, fordi de fleste af dem ikke har nogen brug for.

Når man tænker over det, er det en rigtig trist situation, at vi arbejder så hårdt på at få ting. Vi kunne skabe en masse fortjeneste ved at være generøse med vores ting. Men vi kan ikke få os selv til at gøre det, for hvis vi giver noget væk, har vi det måske ikke. Så vi skaber karma at være nærig. Vi skaber negative karma får tingene. Så til sidst alt det karma kommer med os, og alle ejendele bliver her. Og de er fuldstændig ubrugelige for os. På det tidspunkt, hvor vi dør, og helt sikkert i vores næste liv, er alle ejendele nu totalt ubrugelige.

Hvis du nogensinde har haft oplevelsen af ​​at gå igennem dødsboet efter mennesker, der er døde... Jeg havde det med mine forældre. Du ser på alle disse ting, der var så dyrebare for dem, og du tænker, "Wow, hvem er de nu? Hvad oplever deres sind nu pga karma de skabte, men alt det her sidder her. Og hvad skal vi med det hele?” Vi pakkede det sammen og gav det til en velgørende formål. Det er lidt trist, at du bruger hele dit liv på det her, skaber en masse negativt karma, og så kommer der ikke noget ud af det.

Det samme med venner og familie. Skab så meget negativt karma ud af vedhæftet filog vredeog forvirring i forhold til mennesker. Jeg tænker nogle gange meget mere end vi skaber i forhold til penge og ejendele. Fordi vi ønsker, at folk skal elske os, vil vi have dem til at godkende os. Vi ønsker deres ros, deres anbefalinger, deres påtegninger. Så når vi gør ting, de ikke kan lide, lyver vi for dem. Vi tager masker på og foregiver at være mennesker, vi ikke er. Vi taler hårdt til dem og bliver sure på dem, når de siger de ting, vi ikke kan lide, for vi vil gerne høre søde, ego-behagelige ord og i stedet siger de: ”Hvorfor gør du ikke x,y,z, og hvorfor lavede du a,b,c.?" Hvilket vi slet ikke ønsker at høre.

Ud af vedhæftet fil til dem, hvis de vil have os til at gøre skadelige handlinger, vil vi gøre dem. Vores venner og slægtninge vil have os til at lyve for at dække over deres dårlige gerninger, vi gør det, ikke noget problem. Jeg tror, ​​det er det, de kalder aktivering og medafhængighed. Men vi gør det, og vi synes, det er venlighed. De fik sig selv i en pickle, så jeg ligger og dækker over dem. Eller de gjorde noget, der ikke er for sejt, jeg vil true og irritere og genere de mennesker, der fandt ud af det dårlige, min ven og slægtning gjorde. Vi holder ved folk gennem tykt og tyndt, selv når de laver negative handlinger. Vi vil ikke sige noget til dem. Men vi vil holde fast i dem og skabe en masse negativt karma ved at gøre det, ved at lyve og glæde sig over de forkerte ting og blive vred på andre mennesker, der skader vores venner og slægtninge.

Og vi laver alle disse tilbagevendinger for at få godkendelse, og så videre, og de siger deres søde, ego-behagelige ord og giver os et godt ry, og vi har det godt i et stykke tid, men så er det som et tomt hul indeni, mentalt, ikke? Er det hul i os, der kan lide at høre søde ord, bliver det nogensinde fyldt? Ingen! Vi kan høre alle de søde, vidunderlige ord – jeg elsker dig, du er fantastisk, du er den bedste x, y, z, jeg kommer aldrig til at forlade dig, du er mere kær for mig end den anden , ved og ved og ved - fylder det nogensinde det hul med at ville høre søde ord? Får det nogensinde os til at have det godt med os selv? Nej. Og se alligevel på, hvad vi gør for at få disse ord fra andre mennesker.

Nogle mennesker opgiver fuldstændigt deres Dharma-øvelser for at behage venner og slægtninge og for at få disse ord. Giv fuldstændig op Dharmaen. Hvad sker der så, når du dør? Alle venner og slægtninge – du har al deres godkendelse, du har alle de søde kort (du ved, de kort, de skriver til dig på din fødselsdag og til jul, som du har gemt, som du lægger på overalt, så det minder dig om af hvor meget du er elsket af alle disse mennesker...) Du har bunker og bunker af disse kort og breve. Og e-mails. Og så dør du og hvad sker der med alle disse ting? De går alle i skraldespanden. Hver enkelt af dem.

Igen, hvis du har gennemgået nogens dødsbo, sidder du så og læser alle deres julekort og dejlige e-mails? Nej, det er så kedeligt. Du bringer dem bare alle sammen i papirkurven. Eller tryk på "slet"-knappen. Og alligevel bruger vi hele vores liv på at gøre dette. Det bruger så meget tid. Vi bliver vrede. Vi bliver knyttet. Vi bliver elendige. Vi vil ikke være gavmilde, fordi vi gerne vil købe gaver til vores kære, for så elsker de os mere.

Jeg kan huske, da en mand kom her – det chokerede mig virkelig – han sagde, at han følte, at hans kone elskede ham mere, da han tjente flere penge. Og jeg forestiller mig, at mange mennesker har det sådan. Så du arbejder hårdt, du bruger din tid på at gøre alle mulige ting, får de søde, ego-behagende ord - får os aldrig til at føle os helt gode med os selv. Og så alt det der karma kommer med os, og alle de mennesker bliver her.

Og at have alle de venner og kære omkring dig, når du er ved at dø... Nogle mennesker ser det som en dejlig vej at gå. Det er ikke det, jeg vil have. Jeg tror, ​​det må være så smertefuldt. De sidder der alle sammen og græder. "Jeg elsker dig. Dø ikke. Jeg kan ikke leve uden dig, du betyder så meget..." Hvordan skal du dø fredeligt, når du ser alle disse andre mennesker være så sorgramte? Du vil ikke være i stand til at fokusere på din egen proces med at dø som tager tilflugt, genererer bodhicitta, og så videre, fordi dit sind igen vil være totalt optaget af at tage dig af dem, i stedet for at transformere vores eget sind. Og uanset hvordan vi prøver at tage os af dem, vil de stadig være sorgramte.

Så har de en stor begravelse for os. Alle kommer med blomster, eller også kommer de ikke med blomster, de bringer kort. De skriver under på en lille gæstebog. "Åh, jeg har aldrig set den-og-så blive vred i deres liv." Det er, hvad de siger om os, efter vi dør. Hvornår er vi i live? "Hvorfor er du altid så vred og bebrejder mig for dine egne ting?" Har du lagt mærke til det? At folk efter døden kun siger søde ting. "De var den bedste, så dem aldrig blive vrede, de var aldrig grådige og nærige." Når de er i live? "Nyah njah njah." Ja? Og det er det, vi laver back-flips for, for at tjene søde ord, så vi kan dø med alt det karma?

Når vi virkelig tænker dybt over dette, får det os til at spørge os selv - jeg vil tale mere om vores krop i morgen, fordi det er et helt andet problem - men det får os virkelig til at tænke "hvad er et sundt forhold til ejendele og penge? Hvad er et sundt forhold til venner og familie?” Fordi vi skal bruge ejendele og pengefunktioner i verden. Men hvad er en god mental indstilling at have til det? Og hvordan kan vi bruge disse penge og ejendele til at skabe fortjeneste?

På samme måde er vi bestemt sociale dyr. Buddhismen er ikke fortaler for "ingen venner, ingen slægtninge, ingen forbindelser overhovedet." Hvordan skal du være en Bodhisattva og gavne andre, hvis der ikke er nogen forbindelser? Men hvad vil det sige at have en sund Dharma-forbindelse med mennesker, så forholdet gavner dem og gavner os, både nu i vores Dharma-praksis, men også i fremtidige liv, hvor vi kan hjælpe hinanden med at skabe dyd og til at opgive ikke-dyd. I stedet for at hjælpe vores kære med at skabe ikke-dyd og opgive dyd.

Så mange mennesker spørger mig, når deres kære dør, "Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dem?" Og ja, du kan lave pujaer og bønner, men den rigtige måde at hjælpe dem på er, når de er i live ved at lære dem Dharmaen, hvis de er modtagelige. Hvis de ikke er modtagelige, så underviser du alle dine venner og slægtninge fra tidligere liv, som er alle de andre følende væsener, du ser omkring dig. Hvis venner og slægtninge i dette liv ikke er interesserede, så undervis dem fra tidligere liv. De er overalt omkring os. Og det er en måde at virkelig betale venlighed på og virkelig gavne hinanden.

[Som svar til publikum] Helt klart, viser eksemplet ved, at vi lever en etisk livsstil. Og når de vil have os til at gøre ting, der ikke er så gode, forklarer vi, at vi ikke kommer til at engagere os i det, og vi forklarer hvorfor. Og hvis vi virkelig ønsker at hjælpe vores venner og familie, opmuntre dem til at være generøse, i stedet for at sige "Lad os tage alle pengene og tage på et krydstogt, der koster 30 tusinde dollars, hvad med hvis vi giver nogle penge til velgørenhed for folk, der ikke engang har nok til at købe mad." Tilskynd dem til at være generøse. tilskynde dem til at opretholde etisk adfærd. Når de er vrede over noget, hjælp dem til at overvinde deres vrede ved at se på situationen på en anden måde. I stedet for at slutte sig til dem, "Ja, du har ret, den person har virkelig skadet dig. Lad os tage ham sammen." Og så opmuntrer vi til ikke-dyd hos de mennesker, vi elsker. Det vil kun bringe dem lidelse i dette liv og i fremtidige liv.

Tænk venligst dybt over dette. Gennemgå dine forhold til penge og ejendele. Gennemgå dine forhold til venner og familie. Se, hvor der har været ikke-dyd, tænk over, hvordan du stopper den ikke-dyd, og hvordan du hjælper dig selv og dem til at skabe dyd i stedet.