Print Friendly, PDF & Email

Vers 34-6: Tre juveler, genfødsel og karma

Vers 34-6: Tre juveler, genfødsel og karma

Del af en række foredrag om 41 bønner for at dyrke Bodhicitta fra Avatamsaka Sutra (Den Blomsterdekoration Sutra).

41 Bønner til at kultivere bodhicitta: Vers 34-6 (downloade)

Vi talte om forkerte synspunkter i går og ca.

"Må alle væsener være uvenlige over for forkerte synspunkter".
Dette er bøn Bodhisattva når man ser nogen, der ikke gengælder venlighed.

Vi havde talt om de tre første af de ramte visninger. Synet på de forbigående aggregater og så synet på evighed og nihilisme eller absolutisme og nihilisme. Derefter forkert syn af stiens dårlige adfærdsformer og derefter forkert syn. Lad os bruge lidt tid på forkert syn.

Faktisk før jeg bruger tiden på forkert syn lad mig bare gå videre til den femte, som er den opfattelse, som mener, at de foregående fire ramte visninger er de bedste visninger i verden at holde. Jeg vil ikke glemme den, men fortælle dig, "Ja, det er den rigtige udsigt, den bedste at have." og så sammensætter vi bare forkerte synspunkter.

Lad os gå tilbage til forkerte synspunkter i særdeleshed. Kategorien af forkerte synspunkter omfatter alle forkerte synspunkter men det understreger især tre af dem, som er: ikke at tro på eksistensen af Buddha, Dharma, Sangha; ikke at tro på genfødsel; og ikke tro på eksistensen af karma og dens virkninger.

Med hensyn til disse tre kan ikke alle af os sige med absolut sikkerhed: "Ja, jeg er fuldstændig overbevist om, at disse eksisterer." Men når vi taler om forkerte synspunkter— i hvert fald i sammenhæng med de ti ikke-dyder — så taler vi om et synspunkt, hvor vi er kommet til en stædig konklusion, at vi er klamrer til meget hårdt. Det er den forkerte synspunkter i sammenhæng med de ti ikke-dyder.

Her taler vi om forkerte synspunkter i forbindelse med lidelserne. Vi kan have visse tidspunkter i vores liv, hvor vi bare har … ikke tvivler (fordi tvivler er slemt nok), men hvor vi går, "tror jeg ikke, at disse virkelig eksisterer." Det er noget man virkelig skal holde øje med. Når vi taler om højre visninger, vi taler alle om, "Ja jeg tror på karma, jeg tror på Tre juveler, jeg tror på genfødsel." Men lever vi vores liv, som om vi tror på dem? Vi tror på dem på én måde på et intellektuelt plan, når vi diskuterer og debatterer, "Ja, det giver mening, og jeg tror på disse ting." Men lever vi vores liv, som om vi tror på dem? Den er sværere, ikke? Jeg mener, hvis vi virkelig, virkelig, virkelig troede på karma og virkningerne af vores handlinger er der mange ting, som vi ikke ville retfærdiggøre at gøre. Hvis vi virkelig troede på genfødsel, er der mange ting, vi ville gøre. Eller ville ikke gøre. Hvis vi virkelig, virkelig troede på Tre juveler og i vores potentiale til at blive dem, så ville det i høj grad ændre, hvordan vi lever.

Disse tre ting er påpeget, men faktisk er der mange andre ting, der er blandet ind i det. For at forstå genfødsel og acceptere genfødsel er vi nødt til at forstå sindets natur. Vi er nødt til at forstå, at sindets natur er klar og vidende. Vi er nødt til at forstå, at urenheder er utilsigtede, og at der findes modgift mod dem. Hvis vi ikke forstår det, og forstår at det ene øjeblik i sindet forårsager det næste øjeblik i sindet, så kommer vi ikke til at tro på genfødsel, og vi kommer ikke til at tro på muligheden for oplysning. Og så kommer vi ikke til at tro på eksistensen af Tre juveler. Alle disse ting hænger sammen.

Også hvis vi ikke rigtig tror på sindets eksistens, hvis vi tror at sindet bare er en udløber af hjernen, så er der ingen mening at tro på karma. Det er bare kemiske og elektriske procedurer i hjernen, og der er ingen handling, der kan have en moralsk konsekvens, for hvordan kan kemikalier og elektroner og den slags have moralsk indflydelse? Nogle gange kan alle disse ting hænge sammen.

Nogle gange hører man folk tale om deres visninger og de vil have en forkert syn men de vil ikke have en anden. De vil acceptere én ting – for eksempel at der er genfødsel – men de vil ikke acceptere, at handlinger har moralske konsekvenser. Eller de accepterer måske, at handlinger har etiske konsekvenser, men de vil ikke acceptere, at disse konsekvenser sker i et fremtidigt liv. Eller de kan undtage, at tingene har etiske konsekvenser, men de tror, ​​at drab og stjæle, og disse ting er gode, så længe du har en god motivation, som vi altid har alligevel, fordi det er vores motivering.

Det er meget interessant, når vi virkelig begynder at se meget dybt på den slags visninger vi har, og den slags visninger andre mennesker har, og den slags visninger som hele menneskers filosofier har. Hvilke ting accepterer folk, hvad afviser de, og hænger alle disse ting sammen? Med andre ord, hvis du begynder at klø og sige “Du tror på det her, hvordan passer det så med det her? Hænger de ting faktisk sammen?” Så støder du på uoverensstemmelser.

Lige så meget som jeg tilhører en tradition, der tror på værdien af ​​ræsonnement og logik, har jeg stadig den snigende mistanke om, at vi meget ofte først bestemmer, hvad vi tror på, og så udvælger vi skriftstedet og citaterne og ræsonnementet, der bekræfter det. Du ser på de kristne seminarer, at der er hele teologier om Guds eksistens, der bruger ræsonnementer til at bevise Guds eksistens. Fra vores synspunkt er disse ræsonnementer ikke rigtige ræsonnementer. Så nogle gange ser du ting hævdet i buddhistiske skrifter (såsom mange af de sociale kommentarer, der er accepteret i buddhistiske skrifter på grund af samfundet på tidspunktet for Buddha). Folk har aldrig anvendt ræsonnement og logik på dem. Ikke "aldrig", men ofte i de kulturer, der holder så stærkt til buddhismen, fortsætter nogle af de, som jeg anser for forfærdelige sociale værdier og fordomme, med at eksistere, fordi ræsonnement på en eller anden måde aldrig er blevet anvendt på dem. Eller hvis det er anvendt, er det anvendt på en måde, der ikke giver nogen mening for mig.

Det er i hvert fald nok i dag ca forkerte synspunkter. Vi kan tale mere om dem i de kommende dage.

Ærværdige Thubten Chodron

Ærværdige Chodron lægger vægt på den praktiske anvendelse af Buddhas lære i vores daglige liv og er især dygtig til at forklare dem på måder, der let kan forstås og praktiseres af vesterlændinge. Hun er kendt for sine varme, humoristiske og klare lære. Hun blev ordineret som buddhistisk nonne i 1977 af Kyabje Ling Rinpoche i Dharamsala, Indien, og i 1986 modtog hun bhikshuni (fuld) ordination i Taiwan. Læs hendes fulde bio.