Dharma-tilflugtssted

• Visualiseringen til Dharma-tilflugtsstedet
• Purifying forkerte synspunkter i forhold til Dharma
• Hvorfor vi skal genkende og forstå genfødsel

Stages of the Path 59: Dharma refuge (downloade)

Vi har talt om den foreløbige praksis på tilflugtsstedet, og vi har talt om tager tilflugt i Buddha, hvordan man renser og så også at modtage inspirationen. Med Dharmaen laver vi igen de to visualiseringer, den ene med hvidt lys, der renser alle vores negativiteter, især negativiteter skabt i forhold til Dharmaen. Dette kan være ting som at mishandle Dharma-tekster, eller at lægge andre genstande oven på dem eller holde dem på et lavt, beskidt sted. Det kan også være ting, der er mere alvorlige, såsom at opfinde din egen lære og sige, at de er den Buddha's lære. Dette kan faktisk ske ret nemt, fordi hvis du misforstår Buddha's lære, så fortolker du dem på din egen måde. Det er ikke noget Buddha faktisk sagt, men du får det til at lyde sådan. Det kaldes "at opgive Dharmaen." Det er ret skadeligt for en selv, og især hvis du taler på den måde til andre, kan det være rigtig, knap så godt, ret skadeligt.

De negative handlinger begået siden begyndende tid, især de af forkerte synspunkter-at have forkerte synspunkter om Dharma. For eksempel at sige, at Buddha underviste ikke i genfødsel, mens han faktisk gjorde det. Om vi ​​tror på genfødsel er en anden ting, men at sige det Buddha lærte det ikke, det synes jeg er unøjagtigt.

At opgive Dharmaen, hvad jeg sagde før, og opfinde noget lære, som du opfatter som den Buddha's, men det er det ikke; kritiserer Buddhas lære eller kritisere andre buddhistiske traditioner. Denne er også virkelig ikke god, fordi alle traditionerne kom fra Buddha. Det Buddha undervist på en række forskellige måder og nogle gange sagt forskellige ting på forskellige tidspunkter til forskellige mennesker, fordi de har forskellige dispositioner, forskellige tilbøjeligheder. Hvis vi forstår det, og vi ser det Buddha som en dygtig lærer, så ser vi ikke disse forskellige læresætninger som modstridende. Ellers kan vi se dem som modstridende og kritisere andre traditioner og så videre.

Nu inden for dette har vi traditionen for debat, og det har altid været meget stærk i den buddhistiske tradition, er at debattere. Når du debatterer, taler du om ideer. Dit formål er virkelig at øge din intelligens og din forståelse. Så diskuterer visninger er meget anderledes end at kritisere de mennesker, der tror på dem. Det er fint, og det opmuntres af Buddha og mestrene, at debattere visninger. Når vi begynder at sige: "Åh, nogen har en forkert syn og de bruger denne og deres tradition bla, bla, bla...” det er ikke godt, men at sige: “Nå, denne opfattelse holder ikke til ræsonnementet,” det er helt okay.

Du skal se forskellen i dit sind. Jeg siger dette, fordi der er en stor forskel mellem at diskutere for at prøve og virkelig forstå og finde ud af, hvad sandheden er, versus at nedlægge en anden tradition i en arrogance, der siger: "Min tradition er bedre," når du måske ikke engang forstår din egen tradition. eller den anden tradition. Undgå at gøre det.

Køb og salg af skriftsteder til erhvervslivet, manglende respekt for teksterne, og så meget som vi hører alt det her om ikke at respektere teksterne – man ville blive overrasket over, hvor mange mennesker, der går for at bladre, våde deres finger, og de sætter deres spyt på teksten. Eller folk sætter glas, kopper, deres dårlig oven i teksterne, den slags ting. Du hører det igen og igen, og du ser folk konstant gøre den slags ting.

Vi ønsker at rense alle de hindringer, som vi måtte have skabt i forhold til Dharmaen, som ville få os til ikke at møde Dharmaen i fremtidige liv eller have forkerte synspunkter i fremtidige liv. Vi er nødt til at rense dem med det hvide lys, der kommer. Så med det gyldne lys, der kommer, tænker på alle Dharmaens kvaliteter, og hvordan det fører til befrielse og hvordan det fører til oplysning, hvordan det endda fører til fred blandt mennesker i denne verden. Med en stor grad af tro og tillid til alle de forskellige læresætninger og metoder, som de Buddha undervist, forestiller vi os disse erkendelser, der kommer ind i os, mens vi forestiller os det gyldne lys, der kommer ind til os og til alle de følende væsener omkring os, mens vi siger "Namo Dharmaya" eller "Jeg tage tilflugt i Dharmaen."

målgruppe: Jeg har tidligere hørt noget om genfødsel og hvordan Buddha lærte det, og hvordan vi skal erkende det. Hvad er vigtigheden af ​​det, for vi ved også, at Buddha lærte det fænomener eksisterer iboende, men det betyder ikke, at vi holder det som, ligesom, det højeste, du ved...?

Ærværdige Thubten Chodron (VTC): Ja. Du spørger, hvad er vigtigheden...

målgruppe: Hvorfor siges det altid?

VTC: Hvorfor siges det altid? Jeg tror, ​​fordi når du har et syn på flere liv, giver det dig et meget bredere perspektiv på, hvad lidelse betyder. Hvis vi bare taler om lidelse eller dukkha i ét liv, så lyder det som om, når du dør, slutter det hele. Når du taler om det gennem mange liv, så giver det dig en meget dybere følelse af, hvad det at være i saṃsāra betyder.

På samme måde, når vi tænker på sansende væseners venlighed, når vi tænker på det over en periode med mange livstider, så kan vi se, hvordan alle har været venlige mod os. Men når vi kun tænker på ét liv, så er det muligt, at vi udelader nogle mennesker. Vi kender dem ikke, eller vi har et andet forhold til dem. Selvfølgelig kan du praktisere buddhisme uden at tro på genfødsel. Og du kan drage fordel af Buddha's lære uden at tro på genfødsel. Men at have en virkelig dyb forståelse af, hvad Buddha taler om, så dette ekspansive syn, der går ud over, hvem jeg er lige nu i det her krop er meget nyttig.

Så taler vi om de to yderpunkter. En af yderpunkterne er nihilisme, og det er at tro, at der er et iboende eksisterende selv, men at det ophører på tidspunktet for døden.