Et incitament til at engagere sig i dyd

Da jeg søgte tilflugt for næsten otte år siden, var det, fordi jeg havde frygt og tro: frygt for samsaras lidelser og tro på, at Tre juveler ville beskytte mig mod disse lidelser. Siden tager tilflugt, Jeg har forsøgt flittigt at være troende, har studeret Lamrim (Gradual Path) undervisning mange gange, har modtaget undervisning fra fantastiske guruer, og har opretholdt en konstant praksis. Især har jeg gjort meget ud af at studere læren om død og forgængelighed og karma. Det har også været min særlig lykke at modtage undervisning og vejledning fra ærværdige Thubten Chodron og ærværdige Sangye Khadro.

En ny presserende øvelse

Der har dog aldrig været et tidspunkt i mit buddhistiske liv, hvor jeg har været mere opmærksom på lidelser ved en menneskelig genfødsel– fødsel, alderdom, sygdom og død – end i de seneste måneder. Der er en ny trang til mit studium og praktisering af Dharma, som altid burde have været til stede. Desværre var den virkelige vigtighed af fuldt ud at forstå og praktisere Dharma noget, jeg ikke helt forstod. I det mindste indtil jeg uventet blev ramt af en alvorlig medicinsk tilstand i juni 2007. Hele mit perspektiv ændrede sig dengang, hvilket ikke betyder, at jeg ikke tidligere havde taget Dharmaen og min praksis alvorligt. Det har jeg altid gjort. Men på grund af mine traditionelle vestlige holdninger var det ekstremt svært for mig at eliminere tre gifte of vedhæftet fil, had og uvidenhed fra mit liv. Jeg havde aldrig seriøst overvejet menneskelivets skrøbelighed eller uundgåeligheden af ​​min egen død, og jeg havde heller ikke meget erfaring med faktiske fysiske lidelser. Alt dette var dybest set et abstrakt koncept, noget der aldrig ville røre mig personligt.

At blive vågnet tidligt en morgen til svære smerter i mit højre ben og lænd, og derefter indse, at jeg ikke var i stand til at sidde oprejst eller stå uden utrolige smerter og besvær, ændrede radikalt mit perspektiv. Da sværhedsgraden af ​​denne tilstand fortsatte med at udvikle sig i løbet af de næste par uger, blev det umuligt for mig at stå eller gå. Jeg kunne kun komme fra det ene sted til det andet i kørestol, og det var ulidelig.

Flere uger senere begyndte jeg at opleve lignende smerter i min overdel krop og højre arm, og begyndte at miste evnen til at bruge min højre hånd. Efter måneder med at udholde smerter og miste den taktile fornemmelse i store områder af min krop, blev jeg diagnosticeret med en medicinsk tilstand kendt som neuropati. Dybest set mine nerver krop tilfældigt og selektivt dør eller bliver i dvale. Processen er progressiv og smertefuld, og der er endnu ikke fundet nogen endelig årsag til dens årsag. Det er helt sikkert en skræmmende og livsændrende oplevelse.

Beslutsomheden til at øve sig

En af de mest dybtgående ændringer i mit liv har været manglende evne til at fortsætte min daglige praksis, som jeg altid havde gjort det. Sådanne almindeligt nemme ting som at sidde i lotusstilling til meditere eller at udføre udmattelser i fuld længde var umuligt. Smerterne var til tider så voldsomme og gennemgående, at det var svært simpelthen at gøre det gå tilflugt. Jeg var ude af stand til tilstrækkeligt at udføre øvelser som White Tara, Chenrezig, bekendelse til de 35 Buddhaer og andre meditationer. Der var tidspunkter, hvor det endda var svært at forblive fokuseret længe nok til at læse Lamrim.

Dette var et lavpunkt i mit liv, fordi jeg undlod at opretholde mine forpligtelser over for mine guruer og til Buddhaerne. Det blev tydeligt, at jeg var nødt til at lave ændringer, at jeg skulle tilpasse mig min nye situation, så jeg kunne fortsætte min praksis. Jeg var fast besluttet på at holde ud, og med vejledning af ærværdige Thubten Chodron blev jeg mindet om vigtigheden af ​​at opretholde min praksis. Hun mindede mig om vigtigheden af ​​at bevare mindfulness og praktisere sådanne grundlæggende buddhistiske principper som medfølelse for andre og beskæftige mig krop, tale og sind med dyd. Hun opmuntrede mig til at omfavne min sygdom og så den som modningen af ​​destruktive karma som nu blev renset. Som Lamrim siger, sygdom og lidelse er som en kost, der fjerner snavs af ødelæggende karma fra vores liv.

Forvandler sygdom til stien

Jeg indså, at jeg skulle være glad, fordi det destruktive karma er modnet i dette liv, og selvom dets modning er smertefuldt, er det muligt at eliminere det, så det ikke vil være en årsag til genfødsel i et lavere rige. Da jeg blev glad for, at dette karma modnet som min sygdom, huskede jeg det ved at praktisere tage og give meditation (tonglen), kunne jeg påtage mig sansende væseners negativiteter og tilsløringer. Jeg indså gennem mine meditationer, at jeg kunne lindre følende væsener for al deres lidelse. Dette har været en enormt inspirerende praksis, som har påvirket mig dybt.

Med tidens gang og ved hjælp af forskellige medikamenter er sværhedsgraden af ​​mine smerter mindsket noget. Det har ændret sig fra en konstant brændende fornemmelse til følelsesløshed og en lejlighedsvis skydende, stikkende smerte. Jeg har genvundet evnen til at stå og gå, dog haltende. Min arm og hånd er lidt en anden historie, da jeg ikke har fået fuld brug af min hånd igen. Progressionen af ​​denne forfærdelige tilstand er fortsat og involverer nu andre dele af min krop. Heldigvis er jeg dog igen i stand til at sidde i lotusstilling for meditation og kan igen udføre fuldlængde udmattelser til min guruer og Buddhaerne.

Min praksis har aldrig været mere tilfredsstillende eller inspirerende, og som aldrig før indser jeg den ekstreme nødvendighed – hvor meget lidt tid jeg har i denne menneskelige genfødsel – til at rense mine tidligere negativiteter og leve dydigt, etisk og udelukkende være motiveret af Buddha's lære. Det Lamrim fortæller os, at det er ugunstigt betingelser er et incitament til at engagere sig i dyd. Det ugunstige betingelser som pludselig modnes i mit liv er alt det incitament, jeg har brug for, og jeg ved nu som aldrig før, hvor vigtigt det er at praktisere Dharma.