Et nyt sted

Jeg vidste ikke på forhånd, at jeg ville blive overført til denne enhed. Jeg kom med bus, og det er også en god ting. De ville have prøvet at få mig på et fly, fordi jeg er bange for højder!

Det var godt at se landskabet. Der er en masse smuk natur i West Texas og Panhandle. Det var også pænt at se mennesker, biler og sådan noget, når vi gik gennem byer. Så meget af det, jeg så, virkede fremmed for mig. Vi stoppede ved en dagligvarebutik, så vagterne kunne holde en pause et par gange. Ved en af ​​dem så jeg benzinpumper, der tog kreditkort. Det hele så computerstyret ud. Jeg har aldrig set noget lignende før. Jeg ville ikke engang vide, hvordan man pumper gas i en bil nu. Alt ser ud til at have ændret sig så meget.

Det var rigtig dejligt at se græsset og himlen. Jeg kan ikke se det her og savner det virkelig. Vi har vinduer i vores celler på denne enhed - i Amarillo havde vi det ikke - men de er frostet over, så vi ikke kan se ud. Den slipper i hvert fald dagslyset ind.

Jeg har modtaget den seneste Dharma-udsendelse (nyhedsbrevet DFF sender til fængslede) og så billederne af klosteret dækket af sne. Det ser meget smukt og fredeligt ud der. Vi fik årets første sne i aftes. Jeg kan ikke se det, men det er, hvad de sagde i nyhederne.

Vi er lukket for enhed i øjeblikket (Lockdown betyder, at ingen kan forlade deres celler). Dem, der har været her et stykke tid, siger, at det kun vil vare en uge eller deromkring. Det er godt i forhold til de 3 til 3.5 uger, vi boede nede i Amarillo.

Jeg ved ikke, hvad der skete med min prøveløsladelse endnu, selvom jeg ikke ser frem til et godt svar. Min mor ringede til dem for et par uger siden, og de har ikke givet min sag en stemme endnu. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan processen fungerer. Jeg bliver kun interviewet om, hvilken adresse jeg ville henvende mig til, og hvor jeg kunne arbejde osv. Jeg kommer ikke til selve høringen. Det er der faktisk ingen, der gør. Texas har en lukket prøveløsladelsesnævn. De tillader ikke familiemedlemmer eller nogen at deltage for at tale på mine vegne. De må kun skrive støttebreve.

Tak for de bøger, du sendte. Jeg kan især godt lide Dharmapada. Der er et bibliotek her. Vi kan få tre bøger om ugen, men det er hit og misset om, hvad de vil bringe. Vi har ikke et katalog eller en liste over bøger at vælge imellem. Vi anmoder bare om et emne, og de bringer os noget, der ligner. Det er dog en god handel.

Jeg kan ikke modtage meditation bånd, du vil sende. Jeg er nødt til at vente, indtil jeg er tilbage i den almindelige befolkning, før jeg kan prøve at få noget lignende. Jeg ville ønske jeg kunne. Jeg ville ønske, at jeg kunne høre noget lære.