Forord

Blossoms of the Dharma: At leve som en buddhistisk nonne voksede ud af Livet som vestlig buddhistisk nonne, et tre-ugers uddannelsesprogram for nonner afholdt i Bodhgaya, Indien, i februar 1996. Under dette kursus lyttede nonnerne til undervisningen om Vinaya—monastiske disciplin – fra en tibetansk geshe og en kinesisk bhikshuni, anden lære fra en række kvalificerede åndelige mestre og foredrag af nonnerne selv. Dette bind er en samling af sidstnævnte. Disse foredrag blev holdt i en afslappet, venlig atmosfære, generelt om aftenen i slutningen af ​​en lang, glad dag med at lytte til Vinaya lære, meditere og diskutere Dharma. Nonnerne var ivrige efter at dele deres erfaringer og lære af hinanden. Selvom de alle var buddhistiske nonner, kom de fra en bred vifte af baggrunde og havde uddannet sig som nonner i forskellige lande og betingelser. Der skulle læres meget af hinandens erfaringer.

Selvom denne bog udspringer af en bestemt begivenhed, strækker dens indhold sig langt ud over det. Her får vi et glimt af nonners historie, disciplin, livserfaringer og lære fra en række buddhistiske traditioner. Jeg underviser i både øst og vest og har lagt mærke til, at selv før folk ønsker at lytte til en nonnes tale om Dharma, vil de gerne vide mere om hendes liv. Hvad indebærer det at leve som nonne? Hvorfor tog hun det valg? Hvad er hendes livserfaringer?

De fleste blev nonner for at forpligte deres liv til at praktisere og aktualisere Buddhas lære. (Foto af Sravasti Abbey)

De mennesker, der bidrog til dette bind, er alle buddhistiske udøvere. Selvom nogle også er lærde, er deres største passion at praktisere og aktualisere Buddha's lære. De fleste blev nonner for at forpligte deres liv til denne proces. Det er mennesker, hvis primære interesse er at forvandle deres eget sind og derigennem bidrage til samfundet og til andres velfærd. De er ikke mennesker, der søger offentlig anerkendelse for deres præstationer eller magt i religiøse institutioner, selvom de er mennesker, kan disse motivationer selvfølgelig snige sig ind til tider – og forhåbentlig modvirkes! De fleste af bidragyderne er vestlige nonner, hvoraf mange har levet i andre kulturer og lande for at lære og praktisere Dharma. Ved gennem erfaring at opdage, hvordan Dharma praktiseres i klostre i traditionelle buddhistiske samfund, har de et væld af viden og erfaring at dele, når de bringer Dharmaen og den buddhistiske monastiske tradition til Vesten. De tre asiatiske bidragydere hjælper os med at lære af de veletablerede buddhistiske traditioner.

Denne bog begynder med budskabet Hans Hellighed Dalai Lama sendt til Livet som vestlig buddhistisk nonne. Her ser vi tydeligt kvinders skiftende rolle i buddhismen. Sådan et budskab ville ikke være blevet skrevet selv for få årtier siden.

En introduktion følger, som sætter scenen og giver baggrunden for, hvorfor kvinder, især dem, der er vokset op i moderne vestlige kulturer, bliver buddhistiske nonner. Afsnit I i bogen diskuterer historien og monastiske disciplin (Vinaya) af nonnerne og nonnernes orden. På grund af deres stipendium og viden om nonnernes historie og disciplin har Bhikshuni Lekshe Tsomo, Dr. Chatsumarn Kabilsingh og Bhikshuni Jampa Tsedroen i årevis været medvirkende til at forbedre nonners situation over hele verden.

Afsnit II præsenterer nonners oplevelser og livsstil. Bhikshuni Tsultrim Palmo, der oprindeligt kommer fra Polen, fortæller om Gampo Abbey i Canada, som følger Nyingma-Kagyu-traditionen for tibetansk buddhisme. Ajahn Sundara, fra Thai Forest-traditionen fra Theravada-buddhismen, fortæller om livet for nonner, der transporterer den gamle tradition til Vesten, og Bhikshuni Tenzin Namdrol fortæller om livet i Thich Nhat Hanhs samfund i Frankrig, Plum Village. Bhikshuni Ngawang Chodron fra Nyingma-traditionen for tibetansk buddhisme har boet i klostre i Kina og afslører, hvordan nonnerne der bor og træner. Sramanerika Thubten Lhatso fra Tibet fortæller om sin erfaring med træning i Tibet, at blive rykket op med rode og bevare nonnernes tradition i Indien. En australier, Chi-Kwang Sunim, fortæller om at bo i Korea og træne med zen-nonnerne der, mens pastor Mitra Bishop fortæller om zen-traditionen, som den praktiseres både i Japan og i USA.

Afsnit III afslører nonnernes lære. Jeg begynder med at beskrive, hvordan man undgår nogle lette at lave fejl i Dharma-praktik. Bhikshuni Jampa Chokyi, en spansk nonne fra Gelu-traditionen for tibetansk buddhisme, diskuterer, hvordan man forholder sig til en åndelig mester, og Bhikshuni Wendy Finster, en nonne og terapeut fra Australien, bringer et psykologisk perspektiv til Dharma-praksis. Ærværdige Khandro Rinpoche, en højt respekteret tibetansk nonne og lærer, hjælper os med at opdage essensen af ​​Dharma-praksis.

Bilagene informerer interesserede læsere om Livet som vestlig buddhistisk nonne uddannelsesprogram. Ordlisten indeholder ord, der ofte bruges i denne bog. Andre ord, som kun bruges én gang, og hvis betydning er klar i den sammenhæng, er ikke medtaget. En liste over yderligere læsning tilbyder ressourcer til de emner, der diskuteres i denne bog.

Sanskrit stavemåder af udenlandske termer bruges af bidragydere fra Mahayana buddhistiske traditioner, mens Pali stavemåder bruges af dem fra Theravada buddhistiske traditioner. De sanskrit, pali, tibetanske og engelske ækvivalenter til mange udtryk findes i ordlisten. For at lette læsningen er udenlandske udtryk ofte brugt i denne bog - såsom bhikshuni, sramanerika og bodhicitta-er ikke kursiv, mens de sjældent bruges er. Af en lignende grund er diakritiske tegn blevet udeladt, selvom disse bruges i videnskabelige publikationer. Begrebet "Sangha” angiver dem, der har indset tomhed direkte og er således tilflugtsgenstande, mens "sangha” angiver samfundet af fuldt ordinerede munke eller nonner. Til tider veksles "han" og "hun" for at være kønsneutrale, hvor det er relevant.

Fordi langt de fleste stykker i dette bind begyndte som mundtlige præsentationer, blev de kondenseret og redigeret for at danne de essays, der er indeholdt her. Oplysningerne og visninger udtrykt i hvert stykke er den enkelte bidragyders og er ikke nødvendigvis redaktørens. Hver nonne taler i henhold til den eller de traditioner, hun studerer og praktiserer; forklaringer på nogle punkter kan variere fra en buddhistisk tradition til en anden.

Tak

Bhikshuni Jampa Chokyi og jeg, som arrangørerne af Livet som vestlig buddhistisk nonne, ønsker at give en særlig tak til mange mennesker. Hans Hellighed Dalai Lama, Tenzin Geyche Tetong, Bhikshu Lhakdor, Ærværdige Mester Bhikshuni Wu Yin og Bhikshuni Jenny har konstant støttet vores bestræbelser og hjulpet med at udføre dem. Vi takker også ærværdige Sonam Thabkye, Bhikshuni Jampa Tsedroen, Bhikshuni Lekshe Tsomo, Bhikshuni Tenzin Kacho, Sramanerika Tenzin Dechen, Sramanerika Paloma Alba, Mary Grace Lentz, Margaret Cormier, Bets Greer, Lynn Mad Gebetsberger, Kim Houk, Lydia Kayeer, Angel Vannoy og Karen Shetzer for deres utrættelige indsats før eller under programmet. Vi er taknemmelige over for Dharma Friendship Foundation i Seattle for at have gjort det muligt for os at organisere Livet som vestlig buddhistisk nonne under deres auspicier, Luminary Temple i Taiwan, og mange andre venlige velgørere, der gjorde dette program muligt, og til alle deltagerne, som gjorde dette program vellykket.

Jeg vil også gerne takke dem, der har hjulpet med udarbejdelsen af ​​denne bog: Barbara Rona for hendes tankevækkende, præcise redigering af manuskriptet; Lindy Hough, Barbara Rona og Joan Stigliani for deres værdifulde forslag; Yeo Soo Hwa og Lorraine Ayre for at transskribere samtalerne; Vædder Greer for korrekturlæsning af manuskriptet, og medlemmerne af Dharma Friendship Foundation for deres støtte, mens jeg arbejdede på denne bog. Jeg vil især gerne takke mine vidunderlige Dharma-søstre, som holdt disse informative og inspirerende foredrag for deres dedikation til Buddha's lære og for at dele deres viden og erfaringer med andre.

Må vores bestræbelser på at lære, praktisere og sprede Buddha's dyrebare lære modnes i den midlertidige og ultimative lykke for hvert eneste følende væsen.