Omrids af Nagarjunas "Precious Garland"

Følgende oversigt er ifølge Gyaltsap Jes kommentar. Det tilsvarende versnummer følger omridset.

1. Betydningen af ​​titlen
2. Hyldest til oversætteren

I. Højere Genfødsel og Højeste Gode

 
3. Tekstens betydning

3.1 Angivelse af anledningen

3.1.1 Tilbyder ros til Buddha 1
3.1.1.1 Betydningen af ​​at hylde
3.1.1.1.1 Fremragende resultat for sig selv
3.1.1.1.2 Fremragende resultat for andre
3.1.1.2 Kort betydning
3.1.1.2.1 Ros
3.1.1.2.1.1 Ros i form af den fortræffelighed, som er ens eget mål
3.1.1.2.1.1.1 Ros ved hjælp af den fremragende opgivelse af ens eget mål
3.1.1.2.1.1.2 Ros i form af den fremragende erkendelse, der er ens eget mål
3.1.1.2.1.2 Ros i form af fortræffeligheder for den andens mål
3.1.1.2.2 Hyldest
3.1.1.3 Ordenes betydning

3.1.2 Lov at komponere teksten
3.1.2.1.1.1 Genstand
3.1.2.1.1.2 Formål
3.1.2.1.1.3 Væsentligt formål
3.1.2.1.1.4-forbindelse
3.1.2.1.2 Betydning af ordene 2a
3.1.2.2 Årsag til at forklare Dharmaen til et passende fartøj 2b
3.2 Faktisk forklaring

3.2.1 Generel forklaring af årsag og virkning af højere genfødsel og højeste gode
3.2.1.1 Forklaring af årsagen og virkningen af ​​højere genfødsel og højeste gode for hver af dem
3.2.1.1.1 Indstilling af scenen
3.2.1.1.1.1 Rækkefølgen af ​​de to faktorer 3
3.2.1.1.1.2 Identifikation af årsager og virkninger 4
3.2.1.1.1.3 Forskelle mellem hovedårsager og sekundære årsager 5
3.2.1.1.1.4 Forklaring af karakteristika ved den person, der er et egnet fartøj 6, 7

3.2.1.1.2 Faktisk forklaring af årsagerne og virkningerne af højere genfødsel og højeste gode
3.2.1.1.2.1 Årsag og virkning af højere genfødsel
3.2.1.1.2.1.1 Omfattende forklaring
3.2.1.1.2.1.1.1 Forklaring af praksis for højere genfødsel
3.2.1.1.2.1.1.1.1 Forklaring af de seksten praksisser for højere genfødsel
3.2.1.1.2.1.1.1.1.1 Tretten praksis skal ophøre
3.2.1.1.2.1.1.1.1.1.1 Afholde sig fra de ti veje af ikke-dydig handling 8, 9
3.2.1.1.2.1.1.1.1.1.2 Ophør med andre klageværdige handlinger 10a
3.2.1.1.2.1.1.1.1.2 Tre øvelser til at deltage i 10b
3.2.1.1.2.1.1.1.1.3 Resume
3.2.1.1.2.1.1.1.2 Tirthikaerne og andre ikke-buddhister har ikke disse seksten praksis
3.2.1.1.2.1.1.1.2.1 At engagere sig i ufuldkomne veje skader sig selv og andre 11
3.2.1.1.2.1.1.1.2.2 Folk, der går på de forkerte veje 12
3.2.1.1.2.1.1.1.2.3 Ulemper ved at gå ind på en forkert vej 13
3.2.1.1.2.1.1.1.3 Resultatet af at engagere sig i denne forkerte praksis
3.2.1.1.2.1.1.1.3.1 Årsagsmæssigt overensstemmende resultat af ikke-dyd: et kort liv og så videre 14-18a
3.2.1.1.2.1.1.1.3.2 Modningsresultat, genfødsel i de lavere riger 18b
3.2.1.1.2.1.1.1.3.3 Resultat af dydig karma er det modsatte af de 19
3.2.1.1.2.1.1.1.4 Individuel forklaring af resultaterne af dyd og ikke-dyd 20,21
3.2.1.1.2.1.1.2 Sådan øver du 22
3.2.1.1.2.1.1.3 Resultat af træning 23-24a
3.2.1.1.2.1.2 Sammenfatning af betydningen 24b

3.2.1.1.2.2 Årsag og virkning af højeste gode
3.2.1.1.2.2.1 Hvordan højeste gode forklares i sutraerne
3.2.1.1.2.2.1.1 Kort forklaring af erobrerens beskrivelse
3.2.1.1.2.2.1.1.1 Hvordan det højeste gode er beskrevet 25
3.2.1.1.2.2.1.1.2 Hvorfor de naive bliver bange for tomheden og de kloge ikke 26
3.2.1.1.2.2.1.1.3 The Buddha sagde, at frygten, der genereres i de uvidendes sind, stammer fra sand-forståelse som dens årsag 27

3.2.1.1.2.2.1.2 Udførlig forklaring af højeste gode
3.2.1.1.2.2.1.2.1 Viser, at jeg-greb og greb om min er forkert
3.2.1.1.2.2.1.2.1.1 Faktisk bevis 28, 29
3.2.1.1.2.2.1.2.1.2 Viser, at man ved at opgive dem opnår befrielse 30
3.2.1.1.2.2.1.2.1.3 Forklaring af eksemplet på en refleksion
3.2.1.1.2.2.1.2.1.3.1 Et eksempel, der viser, at realiseringen af ​​aggregaterne og personen ikke virkelig eksisterer, frigør en fra sand duhkha og sand oprindelse 31, 32
3.2.1.1.2.2.1.2.1.3.2 Et eksempel på det modsatte 33
3.2.1.1.2.2.1.2.1.4 Viser årsagen til befrielsen 34

3.2.1.1.2.2.1.2.2 Trældom og befrielse eksisterer ikke i sig selv
3.2.1.1.2.2.1.2.2.1 Stadierne for at gå ind i en cyklisk eksistens
3.2.1.1.2.2.1.2.2.1.1 Identifikation af roden til cyklisk eksistens 35
3.2.1.1.2.2.1.2.2.1.2 Eksempel, der viser, hvordan den cykliske eksistens afhængig af roden drejer sig 36
3.2.1.1.2.2.1.2.2.2 Stadierne i at vende cyklisk eksistens 37, 38
3.2.1.1.2.2.1.2.2.3 Fordelene ved at realisere tomhed 39

3.2.1.1.2.2.1.2.2.4 En forklaring på befrielsens natur
3.2.1.1.2.2.1.2.2.4.1 Frygt for udryddelsen af ​​sand-greb på tidspunktet for nirvana uden rest er upassende 40
3.2.1.1.2.2.1.2.2.4.2 Befrielse er udslettelse af alt sandt greb
3.2.1.1.2.2.1.2.2.4.2.1 Vise umuligheden af, at en iboende eksisterende ikke-ting er nirvana 41
3.2.1.1.2.2.1.2.2.4.2.2 Viser umuligheden af, at en ting er nirvana 42a
3.2.1.1.2.2.1.2.2.4.2.3 Befrielsens egentlige betydning 42b
3.2.1.1.2.2.1.2.2.4.3 At skelne mellem ret og forkert syn 43, 44
3.2.1.1.2.2.1.2.2.4.4 Selv på tidspunktet for nirvana med resten, er befrielse udryddelsen af ​​sand-gribende 45
3.2.1.1.2.2.1.2.3 Viser, at alle fænomener er fri for ekstremerne af nihilisme og absolutisme
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1 Uddybende forklaring
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1.1 Gendrivelse af iboende eksistens af årsager og virkninger
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1.1.1 At vise frihed fra eksistensens ekstremer og ikke-eksistens med hensyn til årsag og virkning 46
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1.1.2 Viser, at årsag og virkning ikke eksisterer iboende 47
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1.2 Undgå en modsigelse med det, der er velkendt i verden 48, 49
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1.3 Viser det ved at indse betydningen af ikke-dualitet man er befriet 50, 51
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1.4 Et eksempel på at forstå, at
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1.4.1 Et eksempel på at indse og ikke indse tingenes egnethed 52, 53
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1.4.2 Gendrivelse af aggregaternes iboende eksistens 54
3.2.1.1.2.2.1.2.3.1.4.3 Hvis man ikke opgiver de to yderpunkter, kan man ikke blive fri af cyklisk eksistens 55,56
3.2.1.1.2.2.1.2.3.2 Viser fraværet af nihilismens ekstreme skyld
3.2.1.1.2.2.1.2.3.2.1 Behovet for at indse ikke-dualitet 57
3.2.1.1.2.2.1.2.3.2.2 Viser den [uønskede] konsekvens, som en erkendelse fri for ekstremer medfører at have visninger om eksistens og ikke-eksistens 58, 59
3.2.1.1.2.2.1.2.3.2.3 At vise, at det ikke er nihilismens skyld at indse det, der er fri for uddybninger 60
3.2.1.1.2.2.1.2.3.3 Frihed fra de to yderpunkter er en unik egenskab ved Buddhas doktrin 61, 62

3.2.1.1.2.2.1.2.3.4 At tilbagevise tingenes iboende eksistens
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.1 At modbevise kommer og gå eksisterende fra deres egen side 63, 64
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.2 At gendrive den iboende eksistens af opståen, blivende og disintegration, de tre attributter for betinget fænomener 65
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.3 Tangentielt en tilbagevisning af andres påstande
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.3.1 At gendrive Vaisheshikas 66, 67
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.3.2 Afvisning af Vaishnavaernes påstande 68
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.4 At tilbagevise den iboende eksistens af det øjeblikkelige
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.4.1.1 Momentan skal have dele 69
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.4.2.2 At tilbagevise den iboende eksistens af det, der har dele 70
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.4.3.3 Gendrivelse af tingenes iboende eksistens med årsagen fri fra én og mange 71-73a
3.2.1.1.2.2.1.2.3.4.4.4.4 Grunden til ikke at sige, at verden har en ende 73b-74
3.2.1.1.2.2.1.3 Resume
3.2.1.1.2.2.1.1.3.1 Hvordan Buddha lærte den dybe betydning af tomhed 75
3.2.1.1.2.2.1.1.3.2 Fejlen ved at frygte, at 76-77a
3.2.1.1.2.2.1.1.3.3 At rådgive kongen til at realisere den dybe 77b

3.2.1.1.2.2.2 At formane kongen til at træne i den dybe betydning af tomhed
3.2.1.1.2.2.2.1 Anledning 78, 79
3.2.1.1.2.2.2.2 Forklaring af de to uselviskhed
3.2.1.1.2.2.2.2.1 Personers uselviskhed
3.2.1.1.2.2.2.2.1.1 Uegnethed af de seks bestanddele som personen 80, 81
3.2.1.1.2.2.2.2.1.2 At tilbagevise en iboende eksisterende person gennem en femdobbelt analyse 82
3.2.1.1.2.2.2.2.2 Uselviskhed af fænomener
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1 Formularaggregatet er ikke i sig selv eksisterende
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.1 Negation af, at elementerne er iboende eksisterende
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.1.1 Gendrivelse af iboende eksisterende identiske og forskellige 83
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.1.2 Elementerne er således ikke i sig selv eksisterende 84
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.1.3 Sammensætningen af ​​elementerne er ikke i sig selv eksisterende
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.1.3.1 Gensidig tillid inden for en sammensætning er i modstrid med den iboende eksistens 85
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.1.3.2 Afvisning af svaret på den 86
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.1.3.3 Fjernelse af yderligere argumenter 87
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.1.4 Afvisning af beviser 88-90
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.2 Afvisning af den iboende eksistens af de elementære derivater 91a
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.3 Anvendelse til anden fænomener
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.3.1 Selve forklaringen 91b-92
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.3.2 Årsagen til at bevise tomheden af ​​iboende eksistens
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.3.2.1 Forklaring af betydningen af ​​alle fænomener at være tom for iboende eksistens 93
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.3.2.2 Forklaring af årsagen 94, 95
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.3.2.3 Angivelse af et bevis 96, 97
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.3.2.4 Frihed fra nihilismens ekstreme 98
3.2.1.1.2.2.2.2.2.1.4 Gendrivelse af rummets iboende eksistens 99
3.2.1.1.2.2.2.2.2.2 Anvendelse af samme analyse på de resterende aggregater 100

II. En sammenvævet forklaring af årsagerne og virkningerne af højere genfødsel og højeste gode

 
3.2.1.2 En sammenvævet forklaring af de to
3.2.1.2.1 Årsager og virkninger af højeste gode
3.2.1.2.1.1 Gendrivelse af synet, der griber ekstremer
3.2.1.2.1.1.1 Påmindelse gennem et andet eksempel på, hvad der er blevet forstået før 101
3.2.1.2.1.1.2 Faktisk tilbagevisning
3.2.1.2.1.1.2.1 Selv og uselviskhed eksisterer ikke i sig selv 102, 103
3.2.1.2.1.1.2.2 Hverken ting eller ikke-ting eksisterer iboende
3.2.1.2.1.1.2.2.1 Faktisk præsentation 104, 105
3.2.1.2.1.1.2.2.2 Årsag til ikke at udtale sig om de fire yderpunkter 106
3.2.1.2.1.1.2.3 Afvisning af et argument om, at det ikke var korrekt at udtale sig om afslutningen af ​​den cykliske eksistens
3.2.1.2.1.1.2.3.1 Et argument 107, 108
3.2.1.2.1.1.2.3.2 Et svar
3.2.1.2.1.1.2.3.2.1 Et eksempel på cyklisk eksistens, der ikke i sagens natur opstår eller ophører
3.2.1.2.1.1.2.3.2.1.1 Det dybe er skjult for dem, der er uegnede fartøjer 109
3.2.1.2.1.1.2.3.2.1.2 Det faktiske eksempel 110, 111
3.2.1.2.1.1.2.3.2.2 Et eksempel på ingen iboende komme og gå 112, 113
3.2.1.2.1.1.2.3.2.3 Alt er kun angivet med navn 114
3.2.1.2.1.1.3 Derfor ikke udtale sig om de fire yderpunkter 115
3.2.1.2.1.2 Det er svært at indse det dybe
3.2.1.2.1.2.1 Hvorfor det er svært at indse de dybe 116, 117
3.2.1.2.1.2.2 Hvorfor Buddha lærte ikke dybtgående til uegnede fartøjer 118
3.2.1.2.1.2.3 Forklaring af årsagen
3.2.1.2.1.2.3.1 Ulemperne ved at misforstå de dybe 119, 120
3.2.1.2.1.2.3.2 Et eksempel på fordelene ved korrekt opfattelse og fejlene ved misforståelse 121, 122
3.2.1.2.1.2.3.3 Råd til at være samvittighedsfuld for at indse den dybe betydning 123
Årsager og virkninger af højere genfødsel
3.2.1.2.2 Årsager og virkninger af højere genfødsel
3.2.1.2.2.1 Angivelse af anledningen
3.2.1.2.2.1.1 At cirkle i samsara på grund af ikke at indse tomhed 124
3.2.1.2.2.1.2 Råd til at anstrenge sig for at få højere genfødsler, indtil man indser uselviskhed 125
3.2.1.2.2.2 Den egentlige betydning
3.2.1.2.2.2.1 Øvelse af årsagerne til højere genfødsel
3.2.1.2.2.2.1.1 Generel forklaring af praksis med årsagerne til højere genfødsel
3.2.1.2.2.2.1.1.1 Træning i sagen, der har fem fordele 126, 127
3.2.1.2.2.2.1.1.2 Generel træning på den hellige måde 128
3.2.1.2.2.2.1.1.3 Opgive politikker, der er uhellige
3.2.1.2.2.2.1.1.3.1 Det er upassende at følge dårlige politiske afhandlinger 129
3.2.1.2.2.2.1.1.3.2 Hånlig tillid til sådanne dårlige afhandlinger 130, 131
3.2.1.2.2.2.1.1.3.3 Viser, at Dharma-politikker er bedst 132
3.2.1.2.2.2.1.2 Træning i de særlige årsager til højere genfødsel
3.2.1.2.2.2.1.2.1 Træning i de fire måder at tiltrække andre 133
3.2.1.2.2.2.1.2.2 Træning i de fire, at tale sandt og så videre
3.2.1.2.2.2.1.2.2.1 Visning af dem individuelt
3.2.1.2.2.2.1.2.2.1.1 Træning i sandhed 134, 135
3.2.1.2.2.2.1.2.2.1.2 Træning i generøsitet 136
3.2.1.2.2.2.1.2.2.1.3 Træning i ro 137
3.2.1.2.2.2.1.2.2.1.4 Træning i god visdom 138
3.2.1.2.2.2.1.2.2.2 Resumé 139
3.2.1.2.2.2.1.2.3 At stole på særlige ledsagere, hvilket er en årsag til at øge ens dyd
3.2.1.2.2.2.1.2.3.1 Kvalifikationer for en særlig ven 140
3.2.1.2.2.2.1.2.3.2 Det er passende at følge sådan en ven 141-42
3.2.1.2.2.2.1.2.3.3 Løbende meditere om død og forgængelighed 143

3.2.1.2.2.2.2 Opgivelse af årsagerne til lavere genfødsel
3.2.1.2.2.2.2.1 Kort forklaring 144, 145
3.2.1.2.2.2.2.2 Uddybende forklaring
3.2.1.2.2.2.2.2.1 Stop vedhæftet fil til alkohol 146
3.2.1.2.2.2.2.2.2 Stop vedhæftet fil til gambling 147
3.2.1.2.2.2.2.2.3 Stop vedhæftet fil til kvinder
3.2.1.2.2.2.2.2.3.1 Generel tilbagevisning af renligheden af ​​en kvindes krop 148
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2 Specifik tilbagevisning af renligheden af ​​en kvindes krop
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.1 Gendrivelse af delene af kvindens krop som værende smuk
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.1.1 Det er ikke hensigtsmæssigt at være tilknyttet på grund af urenhed 149, 150
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.1.2 Et eksempel på, at 151
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.1.3 Hvis man er knyttet til kvinder, så kan man ikke være fri for vedhæftet fil 152
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.1.4 Selvom det er urent, kan tåbelige mennesker lide det, som overlejrer skønhed og renlighed på det 153, 154
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2 Gendrivelse af skønheden i det, der besidder delene
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.1 Generel tilbagevisning af vedhæftet fil til en kvindes krop 155-57
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.2 Standsning vedhæftet fil til dens form og farve
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.2.1 Standsning vedhæftet fil til farven og formen på en kvindes krop generelt 158
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.2.2 Standsning vedhæftet fil til smukke kroppe
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.2.2.1 Attachment er upassende 159-61
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.2.2.2 Afsky er passende 162, 163
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.2.3 Ligesom hunnens krop er uren, så er din egen 164-165a
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.3 Gennem disse er uegnetheden af vedhæftet fil til krop 165b-166
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.4 At bebrejde dem, der roser kvinder 167, 168
3.2.1.2.2.2.2.2.3.2.3 Afkræftelse af vedhæftet fil være årsagen til lykke 169
3.2.1.2.2.2.2.2.3.3 Resultatet af at meditere over urenhed 170
3.2.1.2.2.2.2.2.4 Stop vedhæftet fil til jagt
3.2.1.2.2.2.2.2.4.1 Giv op med at dræbe 171
3.2.1.2.2.2.2.2.4.2 Opgive at gøre andre bange 172
3.2.1.2.2.2.2.2.4.3 Gør dem glade 173
3.2.1.2.2.2.3 Et resumé af, hvordan man praktiserer Dharma og opgiver ikke-Dharma 174a

3.2.1.2.3 Årsager og virkninger af højeste gode
3.2.1.2.3.1 Indsamling af de vigtigste årsager til opvågning i tre og træning i dem 174b-175
3.2.1.2.3.2 Træning i årsagerne til de XNUMX tegn
3.2.1.2.3.2.1 Opfordring til at lytte 176
3.2.1.2.3.2.2 Den egentlige forklaring 177-196
3.2.1.2.3.3 Forklaring på, hvorfor årsagerne og virkningerne for de firs mærker ikke forklares udførligt her 197
3.2.1.2.3.4 Forskellen mellem tegnene og mærkerne på en buddha og dem af en universel monark
3.2.1.2.3.4.1 Forskel i virkninger 198
3.2.1.2.3.4.2 Forskel i årsager 199-200a
3.2.1.2.3.4.3 Eksempel der viser forskellen i effekten 200b

III. Samlingerne til opvågning

 
3.2.2 Instruktion om at engagere sig i de to samlinger, der er årsagerne til uforlignelig opvågning
3.2.2.1 Den måde, hvorpå de er samlinger
3.2.2.1.1 Formaning til kongen om at lytte 201
3.2.2.1.2 Indsamling af fortjenester er umådelig
3.2.2.1.2.1 Faktisk forklaring
3.2.2.1.2.1.1 Opnåelse af en hårpore af en Buddha ti gange mere end ensomme realisers og så videre 202, 203
3.2.2.1.2.1.2 Opnåelse af et karakter på en Buddha hundrede gange mere værd at producere én hårpore 204, 205
3.2.2.1.2.1.3 At opnå ét tegn på en Buddha hundrede gange fortjenesten, hvilket giver alle karaktererne 206
3.2.2.1.2.1.4 At opnå hårkrøllen med tusind gange mere værdi ved at frembringe alle tegnene 207
3.2.2.1.2.1.5 At opnå kronefremspringet med hundrede tusind gange hårkrøllens fortjeneste 208
3.2.2.1.2.2 Samlinger er uoverskuelige, men undervises i praktikanter, som om de kunne måles 209
3.2.2.1.3 Indsamling af visdom er umådelig 210
3.2.2.1.4 Resultatet af de to samlinger er umådeligt 211
3.2.2.2 Resultater af samlingerne 212, 213
3.2.2.3.1 Kort forklaring 214
3.2.2.3.2 Omfattende forklaring
3.2.2.3.2.1 Råd til ikke at være doven med hensyn til indsamling af fortjenester
3.2.2.3.2.1.1 Fordelen ved at generere aspiration for opvågning er grænseløs 215, 216
3.2.2.3.2.1.2 Derfor er det let at opnå opvågning 217, 218
3.2.2.3.2.1.3 Letheden ved at opnå opvågning på grund af de fire umådelige 219, 220
3.2.2.3.2.2 Råd til ikke at være doven med at samle de to samlinger
3.2.2.3.2.2.1 En generel indikation af, hvordan de to samlinger eliminerer fysisk og psykisk lidelse 221
3.2.2.3.2.2.2 Merit eliminerer fysisk lidelse 222
3.2.2.3.2.2.3 Visdom eliminerer mental lidelse 223
3.2.2.3.2.2.4 Ingen grund til at føle sig modløs over at samle de to samlinger 224, 225
3.2.2.3.2.2.5 Viser kraften og styrken af stor medfølelse 226
3.2.2.3.3 Resumé 227

3.2.2.4 Enheder i de to samlinger
3.2.2.4.1 Råd om at opgive det, der er uoverensstemmende med fortjeneste og at indsamle fortjenester 228
3.2.2.4.2 Resultaterne af tre gifte og deres modsætninger 229
3.2.2.4.3 De faktiske to samlinger 230
3.2.2.5 Filialer af de to samlinger
3.2.2.5.1 Kort indikation
3.2.2.5.1.1 Fortjenstsamlingens grene
3.2.2.5.1.1.1 Etablering af genstande af tilbyde
3.2.2.5.1.1.1.1 Nyoprettet 231, 232
3.2.2.5.1.1.1.2 Tilbyder til dem, der allerede er etableret 233
3.2.2.5.1.1.2 Fremstilling tilbud til dem 234-36
3.2.2.5.1.1.3 Ikke tilbud til de uværdige 237
3.2.2.5.1.2 Visdomssamlingens grene 238, 239
3.2.2.5.2 Omfattende forklaring
3.2.2.5.2.1 Fortjenstsamlingens grene
3.2.2.5.2.1.1 Faktisk at give sin egen ejendom 240-252a
3.2.2.5.2.1.2 Giv andre ting væk 252b-256
3.2.2.5.2.1.3 Giv alt væk 257, 258
3.2.2.5.2.1.4 Giv efter specifikke ønsker
3.2.2.5.2.1.4.1 Giv efter hvad de ønsker. 259, 260
3.2.2.5.2.1.4.2 Giv til trængende 261
3.2.2.5.2.1.4.3 Giv i henhold til Dharma 262-64
3.2.2.5.2.2 Visdomssamlingens grene 265-76

3.2.2.6 Fordele, der opstår for en, der samler samlingerne
3.2.2.6.1 Fremkomsten af ​​fem fælles kvaliteter 277-80
3.2.2.6.2 Fremkomsten af ​​femogtyve særlige kvaliteter 281-99
3.2.2.3.3 Resumé 300

IV. Royal Policy: Instruktioner om en monarks praksis

 
3.2.3 Råd til at træne i fejlfri politik
3.2.3.1 Overgang
3.2.3.1.1 Fordi de fleste mennesker ikke er i stand til at påpege kongens fejl for hans ansigt og kun roser ham, er det passende at lytte til gode råd 301-3
3.2.3.1.2 The Buddha sagde selv, at man skulle lytte til nyttige råd, så lyt derefter 304
3.2.3.1.3 Når rådet er nyttigt, selvom det på kort sigt har den ulempe, at det lyder hårdt, så lyt bestemt 305, 306
3.2.3.2 Omfattende forklaring
3.2.3.2.1 Kongelig politik
3.2.3.2.1.1 Øget generøsitet 307, 308
3.2.3.2.1.2 Grundlæggende templer
3.2.3.2.1.2.1 Træning i store handlinger og tanker 309
3.2.3.2.1.2.2 Etablering af centre 310
3.2.3.2.1.2.3 Særlig præstation 311-17
3.2.3.2.1.3 Fastholdelse af det tidligere etablerede
3.2.3.2.1.3.1 Generel forklaring 318
3.2.3.2.1.3.2 Ansættelse af ledere 319
3.2.3.2.1.3.3 Ligestilling 320
3.2.3.2.1.4 At tage sig af selv dem, der ikke søger noget 321
3.2.3.2.1.5 Udnævnelse af ministre og så videre
3.2.3.2.1.5.1 Udnævnelse af religiøse ledere 322
3.2.3.2.1.5.2 Udnævnelse af ministre 323
3.2.3.2.1.5.3 Udnævnelse af generaler 324
3.2.3.2.1.5.4 Udnævnelse af kasserere og så videre 325-27
3.2.3.2.2 Ikke at degenerere Dharmaen og træning i udførelsen
3.2.3.2.2.1 Træning i ikke-degeneration af tidligere eksisterende praksis
3.2.3.2.2.1.1 Overgang 328
3.2.3.2.2.1.2 Selve emnet
3.2.3.2.2.1.2.1 Saml mennesker med usædvanlige kvaliteter og giv dem magt 329
3.2.3.2.2.1.2.2 Gør sig selv medfølende
3.2.3.2.2.1.2.2.1 Bevogtning med medfølelse 330
3.2.3.2.2.1.2.2.2 Vær særlig medfølende over for onde gerningsmænd 331
3.2.3.2.2.1.2.2.3 Fordi det er passende 332
3.2.3.2.2.1.2.3 Frigør fanger og gør fængslerne behagelige
3.2.3.2.2.1.2.3.1 Frie fanger 333, 334
3.2.3.2.2.1.2.3.2 Gør fængslerne behagelige 335, 336
3.2.3.2.2.1.2.4 Send dem, der ikke kan reformeres andre steder 337
3.2.3.2.2.2 Træning for at udvikle praksis, som du ikke havde før
3.2.3.2.2.2.1 Øv Dharma
3.2.3.2.2.2.1.1 Udsend agenter 338, 339
3.2.3.2.2.2.1.2 Eksempler på det 340-42
3.2.3.2.2.2.2 Ophør med ikke-Dharma 343-45

3.2.3.2.3 At opnå befrielse og ikke at opgive de universelle køretøjsskrifter
3.2.3.2.3.1 Træning på vejen til befrielse
3.2.3.2.3.1.1 Gendrivelse af genstande af begær-lykke og lidelse - at være iboende eksisterende
3.2.3.2.3.1.1.1 Negation af følelsen af ​​lykke er ægte lykke
3.2.3.2.3.1.1.1.1 Overgang 346, 347
3.2.3.2.3.1.1.1.2 Kort indikation 348
3.2.3.2.3.1.1.1.3 Omfattende forklaring
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1 Gendrivelse af beviser for ægte fornøjelse
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.1 Afvisning af, at beviset for mental nydelse er ægte 349, 350
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2 Gendrivelse af beviser for ægte fysisk fornøjelse
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.1 Gendrivelse af samlingen af ​​de fem genstande som et bevis for iboende eksisterende fysisk nydelse 351-53
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.2 Afvisning af individuelle genstande som bevis på ægte fysisk nydelse
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.2.1 Selve gendrivelsen 354
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.2.2 Gendrivelse af beviser
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.2.2.1 Gendrivelse af iboende eksisterende bevidsthed 355
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.2.2.2 Afvisning af et iboende eksisterende objekt 356, 357
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.2.2.3 Gendrivelse af iboende eksisterende fakulteter
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.2.2.3.1 At tilbagevise den iboende eksistens af sanseevnerne og objekterne ved at tilbagevise deres årsag, elementerne 358
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.2.2.3.2 Gendrivelse af iboende eksisterende elementer 359
3.2.3.2.3.1.1.1.3.1.2.2.2.3.3 Derfor findes form ikke i sig selv 360
3.2.3.2.3.1.1.1.3.2 Afvisning af enheden 361
3.2.3.2.3.1.1.2 Gendrivelse af iboende eksisterende smerte 362
3.2.3.2.3.1.1.3 Resultatet af tilbagevisningen
3.2.3.2.3.1.1.3.1 At vise, at befrielse kommer fra at erkende tomhed 363
3.2.3.2.3.1.1.3.2 Identifikation af emnet, sindet genkender tomhed 364
3.2.3.2.3.1.2 Både udøvere af det individuelle og universelle køretøj har brug for at indse subtil tomhed
3.2.3.2.3.1.2.1 Selv at opnå befrielse kræver erkendelse af tomhed 365
3.2.3.2.3.1.2.2 Forskellen mellem de grundlæggende køretøj og det universelle køretøj 366
Det universelle køretøj
3.2.3.2.3.2 Ikke at opgive det universelle køretøjs skrifter
3.2.3.2.3.2.1 Omfattende forklaring
3.2.3.2.3.2.1.1 Hvorfor det er uegnet at forsage de universelle køretøjsskrifter
3.2.3.2.3.2.1.1.1 Fejl ved at nedsætte universalkøretøjet
3.2.3.2.3.2.1.1.1.1 Den måde, hvorpå universalkøretøjet nedgøres 367
3.2.3.2.3.2.1.1.1.2 Grund til at nedgøre det 368, 369
3.2.3.2.3.2.1.1.1.3 Fejl ved at nedsætte den 370, 371
3.2.3.2.3.2.1.1.2 Det er derfor upassende at blive fjendtlig over for det universelle køretøj
3.2.3.2.3.2.1.1.2.1 Det er passende at opleve lidt lidelse, når man derved kan fjerne en masse duhkha 372
3.2.3.2.3.2.1.1.2.2 Vær ikke vred over lidt lidelse, når du øver det universelle køretøj, da det kan eliminere alle dine duhkha 373, 374
3.2.3.2.3.2.1.1.2.3 Det er passende at anstrenge sig for stor lykke og ikke være knyttet til lille lykke 375-377
3.2.3.2.3.2.1.1.2.4 Egnetheden til at kunne lide det universelle køretøj 378
3.2.3.2.3.2.1.1.2.5 Resumé 379
3.2.3.2.3.2.1.2 Beviser, at de universelle køretøjsskrifter er Buddha'sværd
3.2.3.2.3.2.1.2.1 De seks perfektioners praksis
3.2.3.2.3.2.1.2.1.1 Der er ikke den mindste dårlige forklaring i nogen af ​​de universelle køretøjsskrifter 380
3.2.3.2.3.2.1.2.1.2 De væsentlige punkter for praksis for dem, der ønsker at engagere sig i det universelle køretøj, er vist i det universelle køretøjs lære 381
3.2.3.2.3.2.1.2.1.3 Derfor blev de universelle køretøjsskrifter undervist af Buddha 382
3.2.3.2.3.2.1.2.2 Man skal lære det komplette Bodhisattva vej fra de universelle køretøjs skrifter 383
3.2.3.2.3.2.1.2.3 Behovet for at kende de unikke, ufattelige kvaliteter ved Buddha, Dharma og Sangha fra den universelle køretøjs lære
3.2.3.2.3.2.1.2.3.1 Universelle køretøjsskrifter viser, at årsagerne til at opnå formen krop er grænseløse 384, 385
3.2.3.2.3.2.1.2.3.2 The grundlæggende køretøj skrifternes forklaring af viden om udryddelse og den universelle vehikellære om viden om ikke-opstået er de samme, når de angiver betydningen af ​​tomhed 386, 387
3.2.3.2.3.2.1.2.3.3 Hvis man ikke forstår det universelle køretøj, er det korrekt at opretholde en neutral holdning, ikke at nedgøre det 388, 389
3.2.3.2.3.2.1.3 Ikke alt det, som udøvere af det universelle køretøj skal øve sig på, er forklaret i grundlæggende køretøj lærdomme
3.2.3.2.3.2.1.3.1 Ikke alle Bodhisattva praksis forklares fuldstændigt i skrifterne grundlæggende køretøj 390, 391
3.2.3.2.3.2.1.3.2 Man kan ikke opnå opvågning blot ved at praktisere de fire sandheder og de syvogtredive hjælpemidler til opvågning 392
3.2.3.2.3.2.1.3.3 Det er passende for de kloge at betragte det universelle køretøjs lære for at være Buddha's ord 393
3.2.3.2.3.2.1.4 Formålet med at undervise tre køretøjer 394-96
3.2.3.2.3.2.2 Summation 397, 398
3.2.3.3 Resumé 399
3.2.3.4 Råd til at ordinere, hvis du ikke er i stand til at deltage i disse særlige praksisser 400

V. Bodhisattvas praksis

 
3.2.4 Bodhisattvaer, der ønsker at opnå opvågning hurtigt, bør blive ordineret
3.2.4.1 Kort lære om hvad Bodhisattva husholdere og klostre skal adoptere og kassere 401-2
3.2.4.2 Omfattende redegørelse
3.2.4.2.1 Opsigelse af mangler
3.2.4.2.1.1 Omfattende forklaring af XNUMX defekter, der skal opgives
3.2.4.2.1.1.1 De første femten, vredeOsv
3.2.4.2.1.1.1.1 En til fjorten, vredeosv. 403-6a
3.2.4.2.1.1.1.2 Pride 406b-12
3.2.4.2.1.1.2 Fra hykleri til den enogfyrre, uden at tænke på døden 413-25
3.2.4.2.1.1.3 Den toogfyrre, forkyndelse af egne gode egenskaber osv. 426-33
3.2.4.2.1.2 Sammenfatning 434a
3.2.4.2.2 At adoptere gode egenskaber

3.2.4.2.2.1 Tidsmæssige gode egenskaber
3.2.4.2.2.1.1 Almen undervisning
3.2.4.2.2.1.1.1 Kort beskrivelse af entiteterne af de gode egenskaber 434b-435
3.2.4.2.2.1.1.2 Identifikation af deres individuelle enheder 436, 437
3.2.4.2.2.1.1.3 Individuelle virkninger 438
3.2.4.2.2.1.1.4 Generel virkning 439

33.2.4.2.2.1.2 Fremragende kvaliteter af de ti grunde
3.2.4.2.2.1.2.1Generel betydning
3.2.4.2.2.1.2.2 Grenbetydning
3.2.4.2.2.1.2.2.1 Inddelinger af de ti Bodhisattva grund 440
3.2.4.2.2.1.2.2.2 Enhed af hver grund sammen med dens kvaliteter 441-460
3.2.4.2.2.1.2.2.3 Sammenfattet betydning 461a

3.2.4.2.2.2 Ultimative fremragende kvaliteter
3.2.4.2.2.2.1 Viser, at hver kvalitet af Buddha er umålelig
3.2.4.2.2.2.1.1 De grænseløse kvaliteter ved en Buddha opsummeret i ti magter 461b-462a
3.2.4.2.2.2.1.2 Eksempler på umådeligheden af Buddha fremragende kvaliteter 462b, 463
3.2.4.2.2.2.2 Årsagen til udvikling af tro på og værdsættelse af buddhaernes kvaliteter
3.2.4.2.2.2.2.1 Grunden til, at buddhaernes gode egenskaber er ubegrænsede, er, at deres kausale fordele er ubegrænsede
3.2.4.2.2.2.2.1.1 Kilde til grænseløsheden af ​​buddhaernes gode egenskaber 464
3.2.4.2.2.2.2.1.2 Måde at samle ubegrænsede fortjenester på 465
3.2.4.2.2.2.2.1.3 Kort præsentation af de syv grene 466-68
3.2.4.2.2.2.2.2 Årsager er grænseløshed på grund af at stræbe efter at hjælpe grænseløse væsener 469-485
3.2.4.2.2.2.2.3 Umåleligheden af ​​disse dyders fortjeneste 486
3.2.4.2.2.2.2.4 Kilder 487

4. Handlingen med at afslutte teksten
4.1 Råd til at skabe glæde ved øvelserne og til at observere de fire øvelser
4.1.1 At skabe glæde ved øvelserne 488, 489
4.1.2 Overholdelse af de fire praksisser 490
4.2 Ulemperne ved ikke at stole på en åndelig mentor og egenskaberne ved en åndelig mentor
4.2.1 Ulemper ved ikke at stole på en åndelig mester 491
4.2.2 Kvalifikationer for en åndelig mester 492-493a
4.3 Den højeste frugt opnås gennem fremragende opførsel
4.3.1 Opnåelse af den højeste frugt 493b
4.3.2 Råd om at udføre særlige gerninger
4.3.2.1 Omfattende adfærd 494, 495
4.3.2.2 Opsummeret måde at opføre sig på 496
4.3.2.3 Meget opsummeret måde at opføre sig på 497
4.4 Disse praksisser er ikke kun for kongen, men for alle 498
4.5 Opmuntre kongen til at følge rådet.
4.5.1 Det er passende at tænke på betydningen af ​​denne lære 499
4.5.2 Det er hensigtsmæssigt at anvende kvaliteter 500