Hvorfor ikke mig?

Noget, jeg har lagt mærke til i lang tid nu, er, hvordan, når folk oplever lidelse og tristhed, er en meget almindelig ting, vi finder os selv at sige, "Hvorfor mig?" Jeg er syg, hvorfor mig? Jeg har lige mistet mit job, hvorfor mig? Min kone forlod mig, jeg mistede alt, hvad jeg nogensinde har haft, hvorfor mig, hvorfor mig, og så videre. "Hvorfor mig?" må være det mest egoistiske spørgsmål, der nogensinde er stillet.

Vi synes at føle, at lidelse ikke har ret til at komme ind i vores liv. Ud af milliarder og milliarder af tænkende væsener er vi mindst fortjent til vores strabadser og vanskeligheder. Jeg undrer mig stadig over, hvorfor det er det. For ikke at sige, at jeg ikke har overvejet det samme spørgsmål mange gange i mit unge liv - skyldig som anklaget! Vi bliver født, vi bliver gamle, og vi dør. Vi oplever forskellige former for lidelse før, under og efter hvert af disse stadier af tilværelsen, helt uundgåelig. Vi søger hele tiden måder og midler til at gøre livet behageligt hele vejen igennem, men det ser ud til, at jo sværere vi prøver at gøre det bedre, jo værre bliver det faktisk.

Forleden dag kiggede jeg mig i spejlet og bemærkede, at jeg har et generøst drys af grå hår på mit hoved. Min første reaktion var: "Hvorfor mig? Jeg er kun 28. Jeg er for ung til det her!” Så indså jeg, hvor patetisk jeg lød for mig selv. Tingene kunne virkelig være meget værre.

Som udøver af Mahayana (Great Vehicle) Buddhisme, "Hvorfor mig?" er endnu mere egoistisk end i en hverdagslig sammenhæng. Personer, der praktiserer Mahayana, lærer, øver og oplever ting for at dæmpe andres lidelse – alle andre. For en person, der ønsker at betræde Bodhisattva (person, der har dyrket ønsket om at opnå oplysning for alle væseners skyld) vej, det spørgsmål, vi virkelig bør stille, når vi ser andres lidelse, er: "Hvorfor ikke mig? Hvorfor kan jeg ikke tage deres lidelse på mig?” Det er virkelig mit ønske at se smerte og lidelse lettet.

Vi skal finde en måde at lette andres lidelser uden at tænke på at se dårligt ud over for andre. Så længe vi ved, at vi oprigtigt prøver at hjælpe, er andres dårlige meninger ligegyldige.

Tak for jeres tid, må I alle have det godt og glade.