Etablering af en retning for genoplivning af bhikshuni-ordination

Geshe Jampel Senge

I lang tid nu Hans Hellighed Dalai Lama har forsøgt at samle buddhisten sangha at genoplive bhikshuni-ordinationen. Jeg behøver ikke gå i detaljer, for vi har ikke tid. Men så vidt jeg kan huske et stykke tid i begyndelsen af ​​80'erne startede Hans Hellighed med dette hvornår Karma Gelek Yutok var sekretær for Department of Religious Affairs (nu: Department of Religion and Culture = DRC). Hans Hellighed udnævnte Geshe Tashi Tsering til at forske i gyldigheden af ​​bhikshuni løfte i Taiwan, og tre bøger udkom i Dharamsala i 2000. DRC distribuerede disse tre bøger, som kom ud af denne forskning, i 2001. Jeg er ikke sikker på, om det var hele forskningen. I hvert fald gjorde Hans Hellighed alt muligt for at samle de forskellige buddhistiske grupper, så vi kan holde en konference og derefter komme til en konklusion for at genoplive denne [bhikshuni-ordination]. Vi er nødt til at forstå, at tibetanerne ikke kan afgive en universel erklæring, der siger: Vi går videre, vi vil gøre det, fordi vi er nødt til at følge Vinaysutra. Bhikshuni løfte har at gøre med læren relateret til Vinaysutra. Ligesom i FN, når de vil handle, er der 500 medlemmer, der skal have konsensus. Uden konsensus kan de ikke handle. På samme måde, hvad der sker i buddhismen, må alle bhikshusene, især de, der er ansvarlige og højt respekterede i deres samfund, samles og derefter beslutte, om dette kan genoplives eller ej. Derfor kan vi tibetanere ikke bare ensidigt erklære, at vi vil gøre det, for jeg formoder, at det vil skabe flere problemer i fremtiden. Så det er vigtigt, at vi inviterer bhikshusene og de vigtige mennesker fra Sri Lanka (som er det største buddhistiske land), fra Thailand og om muligt fra Burma, selvom den politiske situation er svær der.

Derfor vil jeg gerne bede forsamlingen i dag om at diskutere dette, så vi i sidste ende kan få en erklæring, eller vi kan skrive et brev til disse samfund for at slutte os til en konference, når det end sker. Dette er den bedste måde. Så vi kan blive enige. Og så vil der ikke være nogen dårlige følelser, der vil ikke være nogen fremmedgørelse blandt de buddhistiske samfund. Dette er meget vigtigt. Vi skal have konsensus. Tibetanerne kan ikke gøre det ensidigt. Dette skal være multilateralt. Jeg er ked af, når jeg bruger netop disse ord, men sådan er det.

HH Dalai Lama

Et vigtigt punkt er restaureringen af ​​bhikshuni løfte. I mange år har vi meget seriøst forsøgt at forbedre de tibetanske nonners situation. For det første har vi i det tibetanske samfund givet nonneklostrene al mulig opmuntring til at starte en højere kvalitet af studier, som f.eks. i de store klostre. Så nu er der allerede nogle positive resultater. I det mindste i tre eller fire nonneklostre i Indien er deres vidensstandard i buddhistisk filosofi meget god. Nu er vi i gang med at afslutte den afsluttende undersøgelse af en geshe-ma (oversætter: som svarer til geshe). (Hans Hellighed peger på en, der er efterladt til ham, ven. Jampa Tsedroen, en af ​​talerne på konferencen.) Så du bør blive et stykke tid i Indien og derefter være en geshe-ma. (Hans Hellighed ler.) Eller studere i Hamborg, og så ved en lejlighed kan du deltage i vores store debat (oversætter: Tibetansk eksamen), og så vil vi vide, hvad kvaliteten eller standarden for viden er i Hamborg-institutionen. (Hans Hellighed ler.) Disse ting har fundet sted inden for vores egne grænser (dvs. inden for vores egen tibetanske buddhistiske tradition).

Nu, hvad angår bhikshunis, som Geshe-la fortalte os, blandt de buddhistiske lande, hvor Vinaya traditionen er stadig i live, da der i Thailand, Burma og Sri Lanka ikke længere er bhikshunis. De findes kun i den kinesiske tradition. Og for nylig mødte jeg en vietnameser. Han fortalte mig, at i den vietnamesiske buddhistiske tradition bhikshuni løfte afstamning er meget autentisk. Jeg fik at vide. Jeg ved ikke. I det kinesiske tilfælde i et kloster i Taiwan udfører de ordinationen af ​​bhikshunis. Faktisk fandt et møde sted der på mit andet besøg i Taiwan. En kinesisk bhikshu understregede vigtigheden af ​​at genoplive bhikshuni løfte i andre traditioner. På samme møde, efter vores møde, fortalte en gammel kinesisk bhikshu en anden tibetaner lama, en meget høj Sakya lama, Khenpo Kunga Wangchuk Rinpoche, at han var lidt tilbageholdende med at udføre eller genoplive bhikshuni løfte fra den kinesiske tradition. Så jeg ved det ikke. [Det betyder, at der kunne være en vis modvilje i] kineserne selv, som med denne højtstående kinesiske buddhist munk.

Og jeg mødte også nogle buddhister Gesnyen-ma— kvindelig [lægudøver] (upasika) fra Sri Lanka og også fra Thailand. De fortalte mig, at i Thailand og Sri Lanka i dag er der et ønske blandt kvinder om at genoplive bhikshuni-ordinationen. Så det ser ud til, at situationen også i disse lande er ved at ændre sig. Men det lader til [hvis jeg må sige det, det kan være for direkte, men] jeg tror på grund af en vis grad af dominans af bhikshusene i Sri Lanka eller Thailand, at udtalelsen fra upasikas er måske endnu ikke særlig åbenlyst (Tib.: min mand pa) eller etableret i offentlighedens bevidsthed. Jeg tror på grund af det, at deres stemme endnu ikke kommer ud for alvor. Det ser ud til, at der sker en form for uagtsomhed på dette område.

Så nu tror jeg, at tiden er inde. Fra vores side, i den tibetanske sag, har vi allerede startet et seriøst forskningsarbejde om dette. Vi har en oversættelse af bhikshuni Pratimoksha Sutra fra kinesisk til tibetansk og andre lignende materialer. (Måske henviser Hans Hellighed til bhikshuni-ordinationsritualet, som også er blevet oversat fra tibetansk til kinesisk.) Så med dette materiale føler jeg, at tiden nu er inde.

Vi har brug for nogen, der rent faktisk vil udføre dette arbejde specifikt, ikke bare en form for udtryk, en form for erklæring eller beslutning på ét møde. Det er ikke tilstrækkeligt. Jeg synes, vi skal lave noget. For nylig har nogle tibetanske nonner i Indien også tænkt alvorligt på, hvordan de skal udføre dette arbejde. Det er godt. Nu foretrækker jeg ikke tibetansk Ani-las, men vestlig buddhistisk Ani-las. Jeg tror, ​​at de – jeg tror, ​​at hvis I [vestlige nonner] udfører dette arbejde, kan det være mere effektivt (Hans Hellighed peger igen på ven. Jampa Tsedroen). For eksempel: det er tvivlsomt, om vi tibetanere overhovedet vil være i stand til at få et visum til at besøge Sri Lanka eller Burma, eller endda Thailand er svært. Jeg tror, ​​det er nemmere for jer udlændinge. Så nu tænker jeg det krop bør være specifikt ansvarlig for denne opgave og derefter gå til disse forskellige steder for yderligere form for forskning. Og imens diskutere med senior bhikshus. Jeg tror, ​​at for det første skal senior bhikshunis rette op på bhikshus' måde at tænke på.

Nu er det det 21. århundrede. Overalt taler vi om ligestilling. For nylig sagde jeg: Uanset om det er blandt tibetanere, kinesere eller blandt europæere, tror jeg, at vi kan finde et større antal kvinder, som virkelig viser interesse for religion og især for buddhistisk dharma. Som i hele Himalaya-regionen. Når jeg giver undervisning der, er hannerne færre, hunnerne er flere. Jeg lagde ikke mærke til under den seneste undervisning, jeg tror måske, at størstedelen var kvinder. (Hans Hellighed henviser til arrangørerne) Hvordan var det? Var der flere? (Diego Hangartner: næsten det samme; Hans Hellighed: Var der flere? Lagde du mærke til det? Jeg kunne ikke tælle derfra, det er anderledes. Griner blandt publikum.)

Så det er naturligvis kvindernes ret. Grundlæggende har buddhismen brug for lighed. Så er der nogle virkelig små ting at huske som buddhist – en bhikshu går altid først, derefter en bhikshuni. Jeg ser det som mindre. Det vigtigste er restaureringen af ​​bhikshuni løfte. Så først uddan nogle vigtige slags seniormunke, såsom i Burma, Thailand, Sri Lanka. Så [kontakt] nogle indflydelsesrige respekterede sangha ledere, der har en form for bevidsthed, interesse. Endelig skulle vi have en form for international buddhistisk konference, en buddhist sangha konference, og diskutere spørgsmålene, og derefter lave en form for universel beslutning eller erklæring. Jeg tror, ​​at tingene bliver meget klare, meget autentiske.

Faktisk foreslog jeg dette til nogle taiwanske bhikshuse, der i det mindste ved flere lejligheder gav bhikshuni-ordination. Jeg fortalte dem det, men jeg ved ikke, om deres side er mindre effektiv eller ikke længere interesseret.

Derfor synes jeg, at tiden nu er inde, at vi bør starte en form for arbejdsgruppe, et udvalg, og udføre arbejdet og tage forskellige steder hen. Så igen: at gå til disse steder, kan du ikke bare gå med en tiggerskål. Du har brug for nogle penge. Naturligvis er alle vores bhikshunis ikke særlig rige (ler). Så jeg vil bestemt gerne give dig en donation fra royalties af mine bøger. Jeg har helt sikkert aldrig skrevet disse bøger med det formål at tjene penge, men nu ser det ud til, at der automatisk kommer penge. Så der er ingen skade, ok (ler). Jeg vil gerne oprette en form for lille fond. Så hvis der er en form for aktiv krop, så gå og diskuter, hvor det er nødvendigt. Så tror jeg, der kommer et eller andet konkret resultat. Ellers bliver det bare ved og ved. Når vi har muligheden: bare ja, ja, ja og så sker der ingenting. Sådan.