Jorden er vores eneste hjem

Siden anden halvdel af det 20. århundrede er resultaterne af miljøødelæggelse og udnyttelse af naturressourcer blevet mere og mere tydelige. Nu deler 7 milliarder mennesker denne planet, og videnskabsmænd forudser, at befolkningen vil stige til 10 milliarder mennesker i dette århundrede. Men vi står allerede over for vanskeligheder med svindende naturressourcer og miljøforurening.

Der er stigende beviser for, at nogle naturkatastrofer skyldes vores adfærd. Vi står allerede over for enorme ændringer forårsaget af kulstofemissioner og skovrydning. Gletschere smelter, og havniveauet stiger konstant. Vores sult efter mere gas, olie og vand har endda fremkaldt jordskælv.¹ Det er oplevelser nok til at vække os!

Miljøbeskyttelse

HH den 14 Dalai Lama (den åndelige leder af tibetanske buddhister) og HH den 17. Karmapa Urgyen Trinley Dorje (den åndelige vejleder for den tibetanske Kagyu-tradition) er stærke fortalere for miljøbeskyttelse. Den vietnamesiske Mester Thich Nhat Hanh er også meget aktiv i denne henseende, blot for at nævne nogle få åndelige ledere, der er engageret i miljøbeskyttelse.

HH den Dalai Lama nævnte på miljøtopmødet i Portland i maj 2013, at hans stærke engagement i miljøbeskyttelse startede for mere end 20 år siden. I 1992 Dalai Lama deltog i den første miljøkonference i Rio de Janeiro og talte om sit visninger om universelt ansvar. Et år senere blev han inviteret til en international konference, "Ecological Responsibility - a Dialogue with Buddhism" i New Delhi, Indien. Fremtrædende buddhistiske lærere og videnskabsmænd deltog i denne konference. Som et resultat udgav de en offentlig appel med titlen "For vores universelle ansvar."²

Mange foredrag og artikler af HH den Dalai Lama om dette emne fulgt og er nu offentliggjort i forskellige medier verden over. Disse kan findes på hans hjemmeside. HH Karmapaen har i en årrække talt om vigtigheden af ​​at beskytte miljøet for denne verdens fremtid og for Dharmaen. Han siger,

"Lige siden den menneskelige race først dukkede op på denne jord, har vi brugt denne jord meget. Det siges, at nioghalvfems procent af ressourcerne og så videre i denne verden kommer fra det naturlige miljø. Vi bruger jorden, indtil hun er brugt op. Jorden har givet os umådelig fordel, men hvad har vi gjort for jorden til gengæld? Vi beder altid om noget fra jorden, men giver hende aldrig noget tilbage.”³

Følende væsener er totalt afhængige af de fire elementer jord, ild, vind og vand. HH Karmapaen siger: "Både krop og sindet er stærkt forbundet med de uændrede, naturlige elementer."⁴ Vi kan kun overleve, fordi naturen og andre følende væsener gør vores liv muligt. Derfor er vi nødt til at stræbe efter at bringe denne bevidsthed ind i vores liv til vores eget bedste. Vi skal oplyse hinanden om vigtigheden af ​​at beskytte og pleje vores miljø.

Praktiske skridt mod et sundt forhold til miljøet

HH Karmapaens vision er støttet af en forening kaldet "Khoryug", som betyder "miljø" på tibetansk. Foreningen er dannet af tibetanske klostre i Kagyu-traditionen og fremmer miljøprojekter under Karmapas ledelse. EN tosproget hjemmeside på engelsk og tibetansk er etableret for at give oplysninger om disse projekter.

I 2009 organiserede Karmapa den første konference for miljøbeskyttelse for Kagyu-klostre og Dharma-centre i Sarnath, Indien. Som et resultat af denne konference udgav han et hæfte med titlen 108 ting, du kan gøre for at hjælpe miljøet. Du download dette hæfte, som er inspirerende og nyttigt ikke kun for klostre og buddhistiske centre, men også for buddhistiske udøvere og ikke-buddhister verden over. Jeg vil gerne nævne nogle ting, du finder i dette hæfte om, hvad vi kan gøre for at beskytte vores miljø mod ødelæggelse:

Miljøbeskyttelse starter med os. Vi er nødt til at se på vores egen adfærd for at overveje, hvordan vi kan understøtte et sundt miljø i dette århundrede og fremover. Til at starte med kan vi lave aspirationsbønner og meditationer for at øge vores bevidsthed om dette emne. Geshe Thubten Ngawang skrev en dejlig meditation med håbefulde bønner for vores miljø og hendes indbyggere. Gør dette meditation er mere kraftfuld, når du har set "Historien om ting" og forstå, hvordan forbrugssystemet fungerer og de skadelige virkninger det har på os selv, andre og planeten.

Hver dag kan vi være opmærksomme på, hvor meget el, vand, plastik eller andre materialer vi bruger, og hvor meget affald vi producerer. For eksempel kan vi lukke for hanen, når vi børster tænder eller fylde vasken for at vaske vores opvask i stedet for at lade vandet løbe. Vi kan have korte brusebade, skylle kun toilettet, når det er nødvendigt, vaske tøjet, når vi har fuld last. I stedet for at bruge papirsposer, når vi går i købmanden og plastikposer i andre butikker, kan vi tage genanvendelige stofposer med til at bære ting. Når vi går på arbejde, kan vi samkørsel eller tage offentlig transport, når det er tilgængeligt. Vi kan også prøve at løbe mange ærinder på én tur i stedet for at lave flere ture.

Også med hensyn til brug af materialer kan vi så vidt muligt forsøge at undgå styrofoamprodukter og genbruge plastik, glas, metal, papir eller endda tøj.⁵ Med hensyn til elektricitet kan vi reducere vores forbrug gennem simple handlinger som at slukke lyset, når vi ikke er i rummet, og slukke for computeren, når den ikke er i brug. Vi kan også støtte miljøet ved ikke at spise kød eller reducere dets forbrug. For at producere 1 kilo kød kræves der 100,000 liter vand. Kvægavl er en vigtig kilde til vandforurening, jordforringelse, drivhusgasemissioner og øger tabet af biodiversitet.⁶

Det er aktiviteter, vi kan lave på det personlige plan. Men meget forurening er forårsaget af industri og fabrikker. Folk, der læser denne artikel, og som arbejder på ledelsesniveau, og de, der er aktionærer, skal insistere på, at deres virksomheder genbruger og renser affaldsmateriale i stedet for at dumpe det i jorden eller vandvejene. Endnu bedre, industrier skal stoppe med at bruge forurenende kemikalier til at begynde med. Sikkert, vores intelligente menneskelige sind kan udvikle måder at producere varer, der ikke ødelægger vores miljø.

Det er vigtigt at udvikle en forståelse af den indbyrdes afhængighed mellem naturen og følende væsener. Vi er fuldstændig afhængige af andres venlighed. Vi ville ikke overleve uden andre følende væsener. Vi skal huske deres venlighed og vores indbyrdes afhængighed. Med mindfulness praksis og ved at bruge ræsonnement om afhængighed, vil vi udvikle et mere realistisk syn på vores eksistens og udvikle stærk medfølelse og kærlig venlighed.

Når vi har opnået en dybere forståelse af medfølelse og kærlig venlighed, vil vi leve mere harmonisk med andre og med vores miljø. Det vil også have indflydelse på andre, og hvordan de forholder sig til deres miljø. Vi kan være en inspiration for andre og for fremtidige generationer. Enhver handling, vi foretager, har en indvirkning på vores planet og på andre. I virkeligheden er vi vores jords tjenere, elementerne og følende væsener, da vi er produktet af dette indbyrdes forhold.

For at støtte en sund intention bør vi gentagne gange spørge os selv: "Hvad er det vigtigste i mit liv? Hvad har jeg egentlig brug for? Hvad gør mig rigtig glad? Og hvad gør andre glade? Hvordan kan jeg arbejde til gavn for en sund planet, et sundt miljø?”

For at finde svarene for os selv, kan vi se til gode rollemodeller som HH the Dalai Lama, HH the Karmapa og Thich Nhat Hanh og tænk over deres indsigt og aktiviteter.⁷ På den måde får vi inspiration og orientering til et meningsfuldt liv.

Ærværdige Thubten Jampa aktier på Bodhisattva's Breakfast Corner om Miljøtopmøde i Portland, 2013.

1. Se "Hvor stort kunne et menneskeskabt jordskælv blive?" af Sarah Fecht, Popular Mechanics2. april 2013; "Potentielt inducerede jordskælv i Oklahoma, USA," Geologi, 26. marts, 2013; "Menneskeudløste jordskælv og deres indvirkning på menneskelig sikkerhed" af Christian D. Klose, Naturens Forud, September 29, 2010. ↩

2. "Universelt ansvar og det globale miljø." En adresse af HH the Dalai Lama til det parlamentariske jordtopmøde (Global Forum) under FN's konference om miljø og udvikling afholdt i Rio de Janeiro, Brasilien den 7. juni 1992. ↩

3. "Et logo for miljøet."En forklaring af Kagyu Monlam-logoet af HH den 17. Gyalwang Karmapa, 29. december 2007. ↩

4. "Et logo for miljøet." ↩

5. "Genbrug af tøj går i stå, efterhånden som efterspørgslen stiger" af Wendy Koch, USA Today, April 24,2013. ↩

6. Se "Miljøpåvirkninger af oksekødsproduktion," WWF; "At opdrætte kvæg producerer flere drivhusgasser end at køre bil, advarer FN-rapport," FN's nyhedscenter29. november 2006; "Huskdyrs indvirkning på miljøet" De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, November 2006. ↩

7. Du kan finde inspirationspunkter fra det seneste Environmental Summit i Portland, 2013 med HH the Dalai Lama og mange andre religiøse ledere og politikere på Dalai Lama Portland 2013 site. ↩