Genoplivningen af ​​bhikkhunī-ordination i Theravāda-traditionen

Tillæg

Kan en uddød Bhikkhunī Sangha genoplives?

af The Original Mingun Jetavan Sayadaw fra Burma
Oversat fra Pāli af Bhikkhu Bodhi
På hjemmesiden for oprettelse af en konto skal du indtaste postnummeret for dit service-eller faktureringsområde i feltet, der er markeret (A) på billedet ovenfor. Milindapañha Aṭṭhakathā (Haṃsāvatī Piṭaka Press, Rangoon, burmesisk år 1311 (= 1949)), s. 228-238.

[228] I dette problem [af Milindapañha], kan en retningslinje siges at være givet for fremtidens bhikkhus.¹ Hvad er denne retningslinje, der kan siges at være givet for fremtidens bhikkhus? "Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs." Der er en passage, der begynder: "Efter at have gennemført sin uddannelse i seks regler i to år, en sikkhamānā bør søge ordination fra begge sanghaer." Udsagnet, "Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs," forekommer ikke med henvisning til emnet² af [erklæringen]: "Efter at have gennemført sin uddannelse i seks regler i to år, en sikkhamānā bør søge ordination fra begge sanghaer." Og udtalelsen: "Efter at have gennemført sin uddannelse i seks regler i to år, [229] a sikkhamānā bør søge ordination fra begge sanghaer," forekommer ikke med henvisning til emnet for [udsagnet]: "Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs." Selvom sidstnævnte ikke forekommer [med denne reference], er det emne, der henvises til i de to udtalelser, hver for sig, blot en kvinde, der skal ordineres.

Et udsagn siger, at en kvinde, der skal ordineres, skal ordineres af en Bhikkhu Sangha; den anden, at en kvinde, der skal ordineres, skal ordineres af en dobbelt-Sangha. Nu vil der være fremtidige bhikkhuse af forkerte overbevisninger, som vil klamre sig til deres egen overbevisning og med det formål at fremme deres forkerte tro vil argumentere således: "Venner, hvis Tathāgata sagde: 'Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunī'er," så erklæring: 'Efter at have gennemført sin uddannelse i seks regler i to år, en sikkhamānā bør søge ordination fra en dobbelt-Sangha' er falsk. Men hvis Tathāgata sagde: 'Efter at have gennemført sin uddannelse i seks regler i to år, a sikkhamānā bør søge ordination fra en dobbelt-Sangha,' så er udsagnet: 'Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs' falsk. Er det ikke rigtigt, at ordination af en dobbelt-Sangha er udelukket af [påbuddet], at en Bhikkhu Sangha skal give ordination til en kvinde? Og er [godtgørelsen til at give] ikke ordination af Bhikkhu'en Sangha udelukket af påbuddet om, at en dobbelt-Sangha skal give ordination til en kvinde? De to udelukker således hinanden. En Bhikkhu Sangha at give ordination til en kvindelig kandidat er en; en dobbelt-Sangha at give ordination til en kvindelig kandidat er en anden.”

Dette er et dilemma. På nuværende tidspunkt, når bhikkhus ikke er i stand til at besvare og løse dette dilemma, kommer [andre] bhikkhus nogle gange og skændes om det. Nogle siger:

"Bhikkhuen Sangha kunne kun ordinere kvinder i perioden før Bhikkhunī Sangha opstod. Fra Bhikkhunī-tiden Sangha opstod, skal kvinder ordineres af en dobbelt-Sangha. Derfor, nu hvor Bhikkhunī Sangha er blevet uddød, kan kvinder ikke ordineres af Bhikkhu Sangha." Men andre hævder: "De kan ordineres." [230]

I denne sag siger vi, at udtalelsen: "Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs" blev fremsat af den Ophøjede, og denne udtalelse fra den Ophøjede vedrører begrænsning [af ordinationen udelukkende af en Bhikkhu Sangha] til en periode, hvor Bhikkhunī Sangha findes ikke.³ Derfor er der en forskel i både betydning og ordlyd [mellem denne erklæring og den anden], der forklarer proceduren for en sikkhamānā. Udtalelsen: "Efter at have gennemført sin uddannelse i seks regler i to år, en sikkhamānā bør søge ordination fra en dobbelt-Sangha” blev talt af den Ophøjede, og det forklarer proceduren for en sikkhamānā. Derfor er der en forskel i både betydning og ordlyd [mellem dette udsagn og det andet], der begrænser [den enkelt-Sangha ordination] til en periode, hvor Bhikkhunī Sangha eksisterer ikke. Den ene er en begrænsning [af ordinationen udelukkende af en Bhikkhu Sangha] til en periode, hvor Bhikkhunī Sangha eksisterer ikke, mens den anden forklarer proceduren for en sikkhamānā. De to er langt fra hinanden i betydning; de taler ikke om det samme og bør ikke blandes sammen. Alle den Ophøjedes kropslige gerninger, verbale gerninger og mentale gerninger var forudgået og ledsaget af viden. Han havde uhindret viden og vision om fortiden, fremtiden og nutiden. Så hvad skal man sige om en arahant?⁴

Den Ophøjedes udtalelse: "Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs" vedrørte begrænsning [af ordinationen udelukkende af en Bhikkhu Sangha] til en periode i fortiden, hvor Bhikkhunī Sangha fandtes ikke; også i fremtiden vil det være begrænset til en periode, hvor Bhikkhunī Sangha vil ikke eksistere; og på nuværende tidspunkt er det begrænset til en periode, hvor Bhikkhunī Sangha eksisterer ikke. Da den Ophøjede havde set [sådanne situationer] med sin uhindrede viden og vision, det vil sige med sin viden om alvidenhed, burde hans udtalelse have lov til [at have sådanne anvendelser]. Det bør indrømmes, at Bhikkhu Sangha havde fået lov [at ordinere bhikkhunīs] i fortiden, dog begrænset til en periode, hvor Bhikkhunī Sangha fandtes ikke; også i fremtiden, dog begrænset til en periode, hvor Bhikkhunī Sangha vil ikke eksistere; og på nuværende tidspunkt også begrænset til en periode, hvor Bhikkhunī Sangha eksisterer ikke. Derfor på nuværende tidspunkt, eller endda nu, selvom det er begrænset til en situation, hvor Bhikkhunī Sangha er blevet ikke-eksisterende, kan kvinder blive ordineret af Bhikkhu Sangha.⁵

[Spørgsmål:] Så, da dronning Anulā ønskede at gå ud, og kongen sagde: "Giv hende udrejsen," hvorfor svarede Mahinda Thera: "Store konge, vi har ikke lov til at give kvinderne draget"?⁶

[Svar:] Dette var fordi Bhikkhunī Sangha eksisterede på det tidspunkt, ikke fordi det var forbudt af teksten (sutta). For således at forklare betydningen sagde Mahinda Thera: [231] “Min søster, Therī Sanghamittā, er ved Pāṭaliputta. Inviter hende.” Med denne udtalelse er pointen, at han ikke har tilladelse [at ordinere kvinder] på grund af begrænsningen [af ordinationen udelukkende af en Bhikkhu Sangha] til en periode, hvor Bhikkhunī Sangha eksisterer ikke, ikke fordi det er forbudt af teksten. Teksten som siger: "Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs" bør ikke afvises blot på grundlag af ens personlige mening. Man skal ikke slå et slag mod Autoritetshjulet af den alvidende viden. Kvalificerede personers ønsker bør ikke hindres. For nu er kvinder kvalificerede til at blive ordineret af Bhikkhu Sangha.⁷

Når Buddha] sagde: "Hvis, Ānanda, Mahāpajāpatī Gotamī accepterer disse otte principper om respekt, lad det være tilstrækkeligt for hendes ordination," fastslog han disse otte principper om respekt som de grundlæggende regler (mūlapaññatti) for bhikkhunīs på et tidspunkt, hvor bhikkhunīs endnu ikke var dukket op. Et princip blandt dem - nemlig "Efter at have gennemført sin uddannelse i seks regler i to år, en sikkhamānā bør søge ordination fra en dobbelt-Sangha”—blev fastsat som en grundlæggende forskrift for en sikkhamānā at påtage sig som en del af sin træning på et tidspunkt selv før Bhikkhunī Sangha dukkede op. Efter Buddha havde fastlagt disse otte principper om respekt som de grundlæggende regler for bhikkhunīs, opstod ordination [i første omgang] ved [Mahāpajāpatīs] accept af dem. Da Mahāpajāpatī Gotamī spurgte: "Bhante, hvordan skal jeg agere i forhold til disse Sakyan-kvinder?" den Ophøjede så ikke: ”Det er først nu, at Bhikkhunī Sangha er ikke-eksisterende [men det vil det ikke være] i fremtiden også."⁸ Han så: "Bhikkhunī Sangha er ikke-eksisterende nu og også i fremtiden vil det være ikke-eksisterende.” At vide, at når Bhikkhunī Sangha er ikke-eksisterende, opstår anledningen til en ydelse [givet til] Bhikkhu'erne Sangha [skal bruges], den Buddha fastsat en sekundær forordning (anupaññatti) til den effekt, at kvinder kan blive ordineret af Bhikkhu Sangha, det vil sige: "Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs." Men denne sekundære regulering nåede ikke op på en betingelse, hvor den delte [gyldigheden] med et tidligere og efterfølgende forbud og godtgørelse, som var blevet fastsat.⁹ Således tillod den ophøjede, den værdige, den fuldkommen oplyste, som kender og ser, kvinder på nuværende tidspunkt at blive ordineret på en sådan måde.

For at opnå succes i [recitationen af] lovformlen (kammavācā), bør teksten til lovformlen reciteres i sin helhed. En kompetent, dygtig bhikkhu, som forstår den Ophøjedes hensigt, bør informere den Sangha: [232] “Bhante, lad den Sangha Lyt til mig. Denne af et sådant navn søger ordination under det af et sådant navn. Hun er ren med hensyn til de obstruktive faktorer. Hendes skål og klæder er færdige. Denne af et sådant navn spørger Sangha for ordination med den af ​​et sådant navn som sponsor (pavattinī). Hvis Sangha finder det passende, den Sangha kan ordinere denne af et sådant navn med det af et sådant navn som sponsor. Dette er bevægelsen. Bhante, lad Sangha Lyt til mig. Denne af et sådant navn søger ordination under det af et sådant navn. Hun er ren med hensyn til de obstruktive faktorer. Hendes skål og klæder er færdige. Denne af et sådant navn spørger Sangha for ordination med den af ​​sådan et navn som sponsor. Det Sangha ordinerer denne af sådan et navn med den af ​​sådan et navn som sponsor. Enhver ærværdig, der går med til ordinationen af ​​dette navn med et sådant navn som sponsor, bør tie; enhver ærværdig, der ikke er enig, bør sige fra. En anden gang erklærer jeg denne sag … En tredje gang erklærer jeg denne sag [gentag ovenstående udtalelse]. Denne af et sådant navn er blevet ordineret af Sangha med den af ​​sådan et navn som sponsor. Det Sangha er enig; derfor er den stille. Sådan forstår jeg det.”

Ved afslutningen af ​​enactment formlen, kvinden, der skulle ordineres af Bhikkhu Sangha kaldes nu "en ordineret på den ene side [kun af en Bhikkhu Sangha].”¹⁰ Men i kommentaren ordinerede bhikkhuerne de fem hundrede Sakyan-kvinder på basis af den sekundære forordning, "Bhikkhus, jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs." Uden at have dem først til at vælge en lærer, ordinerede de dem til at gøre dem til elever af Mahāpajāpatī, og derfor brugte de følgende proklamation, for at få lov til at lykkes, følgende proklamation: "Bhante, lad Sangha Lyt til mig. Denne af et sådant navn søger ordination under Mahāpajāpatī,” og så videre. Således blev de også alle kaldt "ordineret på den ene side". Der er ingen henvisning til, at de først valgte en preceptor. Og da den Ophøjede her endnu ikke havde autoriseret det, er der her intet om først at vælge en præceptor, eller om at forklare skålen og klæderne, eller om at anmode om ordinationen eller om at spørge ind til de fireogtyve obstruktive faktorer, eller om at forklare de tre afhængigheder og de otte strenge forbud. Således, selv på bekostning af livet, fastlægger bhikkhus ikke det, der ikke er blevet fastsat, og ophæver ikke det, der er fastsat, men de tager op og praktiserer de træningsregler, der er blevet fastsat; sådan er den Ophøjedes hensigt. Ved netop denne metode, en Bhikkhu Sangha kan give ordination [til at udgøre] en Bhikkhunī Sangha består af de ordinerede på den ene side, og når et kapitel på fem [bhikkhunīs] er blevet konstitueret, er det passende for dem at give ordination i de fjerne lande gennem en dobbelt-Sangha procedure. Og i dette tilfælde er det bestemt, at en dobbelt-Sangha er opstået.¹¹

Så, hvis det bliver spurgt, "Hvorfor ordinerede bhikkhusene i fortiden de fem hundrede Sakyan-kvinder?" svaret bør gives: "Fordi fortællingen giver historien om, hvad der var blevet tilladt alle sammen."¹²

På dette tidspunkt, hvor der opstår en dobbelt-Sangha, hvis en kvinde ønsker ordination, bør hun erhverve sig at gå frem som en sāmaṇerī i nærværelse af bhikkhunī'er, og det er kun en bhikkhunī, der skal lade hende gå ud. Efter at de har ladet hende gå ud, kun en Bhikkhunī Sangha skulle give hende aftalen om at uddanne sig som en sikkhamānā. Efter hun har modtaget den, skal hun træne i de seks regler i to år. Når sikkhamānā har afsluttet sin uddannelse, bør hun derefter søge ordination fra en dobbelt-Sangha. Og her, når det hedder i den grundlæggende forordning, "Efter at have afsluttet sin uddannelse, en sikkhamānā bør søge ordination fra en dobbelt-Sangha," Den Ophøjede lagde en bestemt rækkefølge. Han havde først sikkhamānā modtage ordination fra en Bhikkhu Sangha og renset [for obstruktive faktorer af bhikkhus'erne]. Derefter ville hun modtage ordination af en Bhikkhunī Sangha, og dermed ville hun blive "ordineret af en dobbelt-Sangha." På et senere tidspunkt fastlagde den Ophøjede imidlertid en sekundær forordning, idet han sagde: "Bhikkhus, jeg tillader en kvinde, der har modtaget ordination på den ene side og er blevet renset [for obstruktive faktorer] af Bhikkhunī'en Sangha at modtage ordination af Bhikkhu Sangha." Således påbyder han en sikkhamānā som har afsluttet sin træning til først at modtage ordination fra en Bhikkhunī Sangha. Når hun er blevet ordineret på den ene side og renset [for obstruktive faktorer] af Bhikkhunī Sangha, skal hun efterfølgende ordineres af Bhikkhu Sangha. Således tillod han hende at blive ordineret af en dobbelt-Sangha i en vending af den foregående rækkefølge,¹³ men afviste ikke en, der tidligere var blevet ordineret på den ene side af Bhikkhu'erne Sangha.¹⁴ Den ene var for fjern fra den anden til, at de to kunne forveksles med hinanden. Også at forestille sig, at en senere sekundær regulering ophæver en tidligere [234] fastsat [regulering] opstår for blinde tåbelige personer, ikke for dem med indsigt, for konklusionen ses i fortællingen om den sekundære regulering.¹⁵

Dette er sekvensen i teksten for ordinationshandlingen af ​​en sikkhamānā hvem har afsluttet sin uddannelse: Først skal hun blive bedt om at vælge sin preceptor. Når hun har gjort det, skal skålen og klæderne forklares hende: "Dette er din skål. Dette er din ydre kappe; dette er din overkjole; dette er din underkåbe; dette er din bluse; dette er din badeklud. Gå, stå i det område."

[Side 234-238 giver formlerne for dobbelt-Sangha ordination fundet ved Vin II 272-74, begyndende med "Suṇātu mig, ayye, saṅgho, itthannāmā itthannāmāya ayyāya upasampadāpekkhā. Yadi saṅghassa pattakallaṃ, ahaṃ itthannāmā itthannāmaṃ anusāseyyaṃ" og slutter med "Tassā tayo ca nissaye aṭṭha ​​ca akaraṇīyāni ācikkheyyātha." Oversættelsen her genoptages til allersidst, på s. 238.]

Således Bhikkhu Sangha beskrevet ovenfor bør gøre en målrettet indsats som følger: “Nu hvor Bhikkhunī Sangha er blevet uddød, vil vi genoplive institutionen bhikkhunīs! Vi vil forstå den Ophøjedes hjerteønske! Vi vil se den Ophøjedes ansigt lyse op som fuldmånen!”¹⁶ En bhikkhu motiveret af et ønske om at genoplive institutionen af ​​bhikkhunīs bør være dygtig i det emne, der bliver rost af den Ophøjede. Men i dette problem [sat i Milindapañha], dette er retningslinjen givet for fremtidens bhikkhus. Så spørgsmålet stillede: "Hvad er denne retningslinje, der gives til fremtidens bhikkhus?" er netop blevet besvaret.

1. Anāgatabhikkhūnaṃ nayo dinno nāma hoti. ↩

2. I sætningen ved nappavattati, jeg forstår ordet 'attha' for at betegne, ikke "mening", men referenten til et udsagn. Således attha eller referent til udsagnet "Jeg tillader bhikkhus at ordinere bhikkhunīs" er en kvindelig aspirant til ordination på et tidspunkt, hvor ingen Bhikkhunī Sangha findes i verden; og referencen til udtalelsen "a sikkhamānā bør søge ordination fra en dobbelt-Sangha" er en sikkhamānā som har afsluttet sin uddannelse på et tidspunkt, hvor Bhikkhunī Sangha findes i verden. ↩

3. Taṭ ca pana bhagavato vacanaṃ ayaṃ bhikkhunī saṅghassa abhāvaparicchedo. Jeg forstår den sidste sætning, der angiver begrænsningen (pariccheda) af enkelt-Sangha ordination til en tid, hvor Bhikkhunī Sangha er ikke-eksisterende (bhikkhunīsaṅghassa abhāva). ↩

4. Omtalen af ​​en arahant her er svær at redegøre for, medmindre Sayadaw refererer til Nāgasena, en af ​​de to hovedpersoner i Milindapañha. ↩

5. Tato eva paccuppanne ca etarahi vā pana bhikkhunīsaṅghassa abhāvapariccheden'eva bhikkhusaṅghena mātugāmo upasampādetabbo. ↩

6. Henvisningen er til Mahāvaṃsa, XV.18-23. Se Wilhelm Geiger: The Mahāvaṃsa eller The Great Chronicle of Ceylon (London: Pali Text Society 1912), s. 98. ↩

7. Sabbaññutañāṇassa āṇācakkaṃ na pahārayitabbaṃ. Bhabbapuggalānaṃ āsā na chinditabbā. Bhikkhusaṅghena hi mātugāmo etarahi upasampādetuṃ bhabbo ti. ↩

8. Jeg følte det nødvendigt at tilføje sætningen i parentes for at give denne sætning (som i originalen kun er en sætning i en ekstremt kompleks sætning) den betydning, konteksten kræver. ↩

9. Esā pana anupaññatti pure ceva pacchā ca paññattena paṭikkhepenāpi anuññātenāpi sādhāraṇabhāvaṃ na pāpuṇi. Formålet synes at være, at denne bemyndigelse kun er gyldig, så længe Buddha udsteder ikke et andet dekret, der implicit annullerer dets gyldighed, såsom det, der fastsætter en dobbelt-Sangha ordination. ↩

10. Ekato upasampanno. Udtrykket ender med den maskuline afslutning –o fordi emnet for sætningen, mātugāmo, "kvinde," er et ord af maskulint køn. ↩

11. Så eten'ev'upāyena bhikkhusaṅghena etarahi upasampādetabbo ekato upasampannabhikkhunīsaṅgho, pañcavagge pahonte paccantimesu janapadesu ubhatosaṅghena upasampādetuṃ hot yutto c'evai. Ubhatosaṅgho ca uppanno ti idha ṭhātabbameva. ↩

12. Atha kasmā pubbe bhikkhū pañcasatā sākiyāniyo upasampādentī ti pucchitā anuññātassa vatthuno ekato nidānattā ti vissajjetabbā. Måske er pointen: "Hvorfor fortsatte bhikkhusene med at ordinere fem hundrede kvinder af en single-Sangha ordination, i stedet for at ordinere fem og derefter lade disse fem fungere som en Bhikkhunī Sangha som kunne hjælpe med at ordinere de andre?” Men jeg er ikke sikker på, at jeg har fanget forfatterens pointe. ↩

13. Den tidligere sætning, når den forklarer proceduren, hvor bhikkhus'erne giver ordinationen først, refererer til sekvensen som anukkama. Jeg antager, at det udtryk, der bruges her, kamokkama, betyder "en vending af den foregående sekvens", og oversæt derefter. ↩

14. Pointen ser ud til at være, at efter introduktionen af ​​dobbelt-Sangha ordination, den Buddha krævede ikke de kvinder, der tidligere havde modtaget ordination af Bhikkhu Sangha alene for at gennemgå endnu en ordination af Bhikkhunī Sangha; han lod deres ensidige ordination stå. ↩

15. Anupaññatiyā nidānena niṭṭhaṅgatadiṭṭhattā. Pointen er ikke helt klar for mig. ↩

16. Idāni bhikkhunīsaṅghe vaṃsacchinne mayaṃ bhikkhunīsāsanaṃ anusandhānaṃ karissāma, bhagavato manorathaṃ jānissāma, bhagavato puṇṇindusaṅk tisamukhamā. ↩