Oprettelse af en identitet

Før du sender mig en dårlig, ring til præsten og spørg ham om kravene. Jeg ved, at den skal have sorte perler, sort kvast, og perlerne må ikke være mere end 3/8" brede. Folk har brugt rosenkranser til deres bandefarver, så administrationen ændrede reglerne, så bander ikke kunne bruge dem til at identificere sig selv.

Vi plejede også at kunne have røde sokker, men det stoppede de også. Alt, hvad vi har nu, er enten hvidt eller klart – kopper, skåle, sæbeskåle osv. Sådan har det været i nogle år nu.

Jeg var engang skyldig i at bruge disse almindelige ting til også at vise min bandeidentitet. Da jeg var sammen med banden, havde jeg alt, hvad der var blåt – sko, halskæde, endda min tandbørste. Det var min identitet. Men selv folk, der ikke er i en bande, vil gerne have noget farvet på, fordi det adskiller os. Det gør os bare en smule anderledes end alle andre. Fængselssystemet er sat op for at dehumanisere os. De fjerner vores individualitet. Vi bærer det samme tøj, samme frisure, samme alt. Tatoveringer, farver eller et smykke gør os på en måde til vores egen person.

Jeg tror, ​​at vi forsøger at skabe en identitet herinde er lidt en oprørshandling. På en måde er det en måde, hvorpå vi kan modvirke systemet. Vi gør små ting, der adskiller os fra andre – tatoveringer, måden vi reder vores hår på, selv måden vi går eller taler på. Vi vil gerne være anderledes, men samtidig ønsker vi at blive accepteret af alle andre.

Det nærer bandementaliteten. Det er en måde at sige: "Jeg er den eller den person", så du er både speciel og accepteret af en gruppe på samme tid. Det giver dig en følelse af at høre til og adskiller dig samtidig fra alle andre. Også banden bliver en del af din identitet, en del af din personlighed. I er de mennesker, du repræsenterer. Selv væk fra et bandemiljø agerer vi stadig sådan. Vores aktiviteter, intelligens eller måske vores religion adskiller os og giver os også en følelse af at høre til. Vi bruger de ting til at sige, at vi ikke er de samme som alle andre her.

Måske er det på et eller andet niveau, fordi vi ønsker at fremme billedet af, at vi er bedre end dette sted, for at vise, at vi på en eller anden måde er over denne fængselsoplevelse. Jeg gætter på, at det virkelig er formålet med "mig"-identitetsting: at overbevise os selv om, at vi er lige så gode som eller bedre end alle andre. Det handler ikke så meget om, hvordan det får os til at se ud, eller om hvor meget klogere vi er. Det handler om, hvordan det får os til at føle.