Vi skal huske, at vi skal dø

Julie Relsted: Ærværdige Thubten Chodrons lære i Phendeling gav os et kort indblik i hendes imponerende viden, ikke kun om buddhisme, men også om hvordan vi vesterlændinge kan lære at integrere buddhismen i vores liv. Vigtigst af alt, siger hun, skal vi huske, at vi skal dø.

Hvad er dine overvejelser vedrørende vestlige menneskers problemer med at integrere buddhismen i deres hverdag? Hvad er problemerne og løsningerne fra dit synspunkt?

Ofte siger folk, at deres hovedproblem er, at de ikke har tid nok, men der er altid 24 timer i døgnet, så det er mere et spørgsmål om prioriteringer, og hvordan vi vælger at fordele vores tid.

Vi har altid tid til at chatte med vores venner, vi har tid til at surfe på internettet, vi har tid til at se sportsspil. Vi har tid til at lave alle mulige ting, men vi løber tør for tid, når det kommer til at have en fast daglig praksis.

Så jeg tror ikke, det er et tidsspørgsmål. Jeg synes, det er et prioriteret spørgsmål. Når du sætter dine prioriteter, og hvis Dharma virkelig er din topprioritet, så gør du det i stedet for at gå ud om natten og være for træt om morgenen til at stå op. I stedet går du tidligt i seng. Du ofrer dine tv-programmer, du ofrer at gå ud med dine venner og stå tidligt op for at øve dig.

Har du nogle forslag til, hvorfor det er så svært for os at få vores prioriteter på det rene?

Fordi folk ikke husker, at de skal dø. De tror, ​​at de kommer til at leve for evigt. Og når du tror, ​​at du kommer til at leve evigt, har du masser af tid, og du tror, ​​du altid kan praktisere Dharma i morgen, for i dag har du for travlt. Når vi virkelig har følelsen af, at vores liv er kort, at det var meget svært at have dette liv, at skabe det karma at få et dyrebart menneskeliv, at dette liv er sjældent og dyrebart og det ikke varer så længe, ​​så bliver det meget nemmere at sætte vores prioriteter. Men når vi ikke husker, at vores prioriteter ofte er, hvordan kan jeg så have glæde, hvordan kan jeg få penge og status?

I Phendeling praktiserer folk buddhisme på mange forskellige niveauer. De af os, der er ambitiøse, men stadig gerne vil bo med vores familie og så videre: Hvad skal vores mål være?

Jeg tror, ​​at målene bør være de samme for alle, hvis du er en Dharma-udøver. Der er to vigtige ting: at forsøge at få en højere genfødsel og at sigte efter det højeste gode, hvilket betyder fuld opvågning. Det er målene for alle Dharma-udøvere. Målene er de samme uanset om du er lægmand eller en monastiske. Vores langsigtede mål er fuld opvågning, men vi har brug for mange gode genfødsler for at nå dertil.

Du har været nonne i mange år: Kan du fortælle os lidt om dine største glæder og største udfordringer?

Folk har stillet mig det spørgsmål før, og jeg tænker ikke sådan. Jeg tænker ikke på, hvad der er mine største glæder, og hvad der er mine største udfordringer. Jeg synes ikke, at den måde at tænke på er særlig nyttig. Jeg synes, det er meget mere nyttigt bare at øve mig. Hvis du tænker på glæder, så klynger du dig til at få en fantastisk oplevelse. Hvis du tænker på udfordringer, så vil du fokusere på alle forhindringerne: "Hvordan kommer jeg nogen vegne?"

Ingen af ​​disse måder er særlig befordrende for at praktisere Dharma. Det er bedre bare at øve sig. Opret årsagerne, vent på resultaterne, og resultaterne vil komme, når de er klar.

Mit sidste spørgsmål er at spørge dig, om der er noget, du gerne vil have mig til at spørge dig om? 

Ja! Jeg synes, det er ekstremt vigtigt at studere og vide, hvad Dharma er. For med buddhismen, der kommer til Vesten, er der alle mulige slags mennesker, der tror, ​​de forstår Dharmaen, men de har ikke studeret det meget, og de forstår det ikke godt. Så begynder de at forklare det til andre i overensstemmelse med, hvad de tænker, og hvad deres meninger er, og det er meget farligt, for så mister man den befriende Dharma, og det, man i stedet får, er meninger fra folk, der ikke er avancerede udøvere.

Det er vigtigt ikke bare at smide ting ud, fordi de ikke stemmer overens med vores ideer. For hvis vi begynder at sige; "Det Buddha ikke lærte dette eller hint, fordi det er gammeldags” så siger vi dybest set, at vi er klogere end Buddha og at vi kender vejen bedre end Buddha. Så vi må tjekke: Er vi oplyste eller ej? Hvis vi ikke er oplyste, er det bedre at følge et oplyst menneskes vej frem for at finde på din egen vej.

Vi er nødt til at skelne mellem hvad der er kultur og hvad der er Dharma. Vi kan ændre de kulturelle ting, men vi skal virkelig vide, hvad Dharma er. Ellers tror vi, at visse aspekter af læren er kultur, når de ikke er det.

Så vi er nødt til at arbejde virkelig hårdt for at udvikle vores Dharma-intelligens, vores oprigtighed, vores åbenhed, vores evne til virkelig at tænke tingene igennem og ikke kun være afhængige af at tro på, hvad en anden siger. Vi skal udvikle kvaliteten af ​​en god elev.

Originalt interview: Vi skal huske, at vi skal dø